Hvem har magten i det aktuelle medielandskab? Hvad betyder det for erhvervslivet, at skellet mellem medieproducent og -forbruger udviskes, og at fake news og shitstorms kan vende de fleste organisationer på hovedet?

Det spørger Envision, Jyske Bank, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Erhverv Aarhus om i arrangementsrækken, ”Business & Media”, som afvikles skiftevis hos arrangørerne.

Det første Business & Media-arrangement ud af i alt fire sætter fokus på den pludselige mediebevågenhed, man som organisation eller person kan havne i – både i de traditionelle medier og på sociale medier.

– Deltagerne får indblik i spændende cases, og hvordan andre virksomheder har håndteret uønsket mediebevågenhed, siger Mona Juul, CEO for Envision.

– Vi har sammensat et stærkt panel, som hver især kommer med know-how og erfaringer om mediehåndtering – lige fra at sætte sig selv forrest i mediestormen til håndtering på sociale medier eller krisekommunikation i en global virksomhed, ligesom medierne også er repræsenteret.

Meget stærkt panel

Panelet styres af Finn Frandsen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS. Han er sammen Winnie Johansen forfatter til bogen ”Krisekommunikation – når virksomhedens image og omdømme er truet”.

Panelet består i øvrigt af:

  • Erlend Høyersten, direktør, ARoS
  • Hans Tosti, Head of Social, Dansk Supermarked
  • Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør hos Arla Foods
  • Dennis Dalgaard Engelstad, redaktør, TV 2 Østjylland

Det første arrangement finder sted den 14. september kl. 8.00-10.00 på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N.

Det er gratis at deltage.

Læs mere om arrangementsrækken her.