En stribe markante personligheder og influenter herhjemme, komikere, tv-berømtheder, fashion-piger og drenge, beauty-eksperter m.m., stimlede for nyligt sammen hos bureauet Vizeum, der har adresse på Christianshavn.  

Her mødtes de til en aften i social video, content creation og kommercielle samarbejders tegn.  
 
Hovedattraktionen var Verena Papik, der er Director of Marketing hos social video-platformen Musical.ly. 
 
Hun indtog scenen for at give et dybere indblik i platformen og ikke mindst vise tilhørerne, at Musical.ly er andet og mere end lip-sync og dansende teenage-piger.  
 
Den er også verdens hurtigst voksende SoMe-app med en særlig tilgang til content-creation, og der udvikles konstant på app’en, hvilket øger mulighederne for såvel content creators som annoncører. 
 
Lakserytteren: Min yndlingsplatform 
 
Også influent-bureauet Hippos kreative direktør, Rasmus Kolbe aka. Lakserytteren, delte erfaringer med gode brandsamarbejder på Musical.ly, og han har et rigtig godt øje til platformen: 
 
- Musical.ly er min yndlingsplatform at lave indhold til i øjeblikket. Den er i vild udvikling, der er et højt engagement og et stærkt community mellem indholdsskabere, som hjælper og sparrer med hinanden, siger han. 
 
Anden halvdel af aftenen gik med kreative workshops, hvor influenterne fik mulighed for at producere kreativt indhold til deres Musical.ly profiler.  
 
Disse sessions med platforme og influencers er et vigtigt led i Hippos arbejde:  
 
- I Hippo ved vi, hvor vigtigt det er for vores influenter, og de brands vi arbejder med, at være på forkant med nye trends og de platforme, de udkommer på - så man ikke er hægtet helt af, når Instagram pludselig ændrer deres algoritme eller Snapchat kommer i puberteten og ændrer sit design fuldstændig, siger Rasmus Kolbe. 
 
- Derfor er dette event enormt vigtigt, fordi de giver influenterne mulighed for at være på forkant med et helt nyt medie og lære en masse insights til at bygge stærke platforme og lave det gode indhold, fortsætter Hippos kreative direktør. 
 
Vizeum: Uudnyttet potentiale 
 
Aftenens anden medarrangør var Vizeum, der tilbage i efteråret indgik et strategisk samarbejde med Hippo, og her ser man stor værdi i at arbejde tæt sammen med både platforme, influent-bureauer og influenter. 
 
- Vi har igennem mange år arbejdet intensivt med influencers som ét af vores offerings i Vizeum, og vi søger konstant at holde os opdateret på trends og nye talenter, som vi kan bruge i de kommunikations-løsninger, vi bygger til vores kunder.  
 
- Musical.ly udgør et stærkt talerør til den yngre målgruppe (Gen Z og Gen Alpha) og vi ser et uudnyttet potentiale for danske annoncører, siger Kristian Koch, Manging Director i Vizeum  
 
Dette var det første i rækken af sessions med Musical.ly, og både Hippo og Vizeum ser frem til at arbejde endnu mere sammen med den fremadstormende sociale video platform. 
 
Du kan se glimt fra aftenen her: