Benetton vil vende udviklingen og dropper deres in-house kommunikationscenter.
Så er det ved at være slut med en af de sidste 25 års mest markante, diskuterede og anerkendte reklamekampagner, hvor provokerende og ofte politisk kontroversielle billeder af sultofre, AIDS-syge og alverdens racer har været baggrunden for Benettons glæde budskab ”United Colours of Benetton”. Benetton har problemer med at trænge gennem støjmuren og har mistet markedsandele i det mere og mere konkurrenceprægede tøjkædemarked. Og nu er det åbenbart blevet tid til at slå en darling ihjel.
Derfor dropper Benetton sit in-house kommunikationscenter til de store imagekampagner og søger hjælp i reklameverdenen. Finalen om Benettons budget forventes at skulle kæmpes mellem TBWA-kædens Londonbureau og Drugstore. msol
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?