Bottomline Communications A/S er et nyt nichebureau med fokus på finansiel kommunikation. Det nye bureau erhverver samtidig aktieposter i reklamebureauet Raffinaderiet og design-virksomheden Boje & Mobeck og kommer således ind i en strategisk alliance med adgang til 40 medarbejdere med et bredt kompetencefelt.
Kræfterne nag bureauet er fire erfarne kommunikationsfolk, samt erhvervsfolkene Karsten Borch og Steen Villemoes
De fire initiativtagere er journalisten Hans Bøvring, Jens Gregersen. der har en fortid som kommunikationschef hos VKR Holding A/S, samt Bettina Køhlert, der har drevet selvstændig kommunikationsvirksomhed de sidste fem år. Hertil kommer så office manager Tina Norske.
Formand for Bottomline Communications er journalist Karsten Borch, der bl.a. er bestyrelsesmedlem og rådgiver for danske og internationale projekter og bestyrelser, bl.a. Danionics , Rovsing Dynamics og Ecco. Bestyrelsens iøvrige medlemmer er Steen Villemoes, tidligere direktør i Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse, nu Nordic Representative for det engelske Altius Associates Ltd. Jens Grauslund, adm. direktør, medejer og tekstforfatter i Raffinaderiet og Søren Ralkov, projekt- og marketingchef i Boje & Mobeck. pia