CANNES LIONS 2011: To danske talenter (og tidligere Young Creative Circle-vindere) hev onsdag sølvmedaljer hjem ved VM i reklame. Det skete i Young Lions Cyber-kategorien. Også to unge danskere fra Grey i Düsseldorf kan smykke sig med sølv efter en vellykket MTV-kampagne.
De to unge reklametalenter, Jakob Vorre og Kaspar Monberg, blev onsdag belønnet med sølvmedaljer i talentkonkurrencen ved VM i reklame, Cannes Lions 2011.
Dermed fulgte de op på forårets øvrige hæder, der bl.a. omfatter en Young Creative Circle, som faktisk banede vej for deres deltagelse i Cannes-konkurrencen.
- Det hele hænger sammen. Havde vi ikke været med i Creative Circle, så var vi aldrig kommet herned, fortæller Jakob Vorre, som er den ene halvdel af den danske sølvduo.
Han er i dag ansat hos bureauet TripleLBi, hvorimod Kaspar Moberg er nyuddannet fra Mediehøjskolen og (sikkert ikke så farligt længe) står uden arbejde.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?