Courses tabs

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

custom add this

Sidespring, sundhedskampagner og glæden ved det velkendte

Måske er det ikke så underligt. Men når vi både kan tabe og vinde, er vi ekstremt varsomme med at løbe en risiko. Sådan opfører vi os ikke, hvis vi kun har udsigt til at tabe.

Denne forskel er formentlig med til at forklare, at de færreste mennesker begår gentagende sidespring. Muligheden for en midlertidig gevinst er ikke nok til at opveje risikoen for at blive stillet markant dårligere efterfølgende. Det forklarer også den middelmådige effekt af mange sundhedskampagner. Mere om det om lidt. 

Prøv først at overveje, hvor mange kroner du skulle stilles i udsigt, hvis der var 50 % risiko for, at du tabte 10 kroner? Hvad hvis der var 100 kroner på spil? Eller 1000 kroner? 1.000.000?

En del undersøgelser har efterhånden påvist, at vi nogenlunde bliver dobbelt så kede af det, når vi taber, som vi bliver glade for at vinde et tilsvarende beløb. Vi oplever altså glæden ved at vinde halvt så kraftigt som et nederlag af samme størrelse. Du vil med andre ord kræve omtrent 20 kroner for at sætte en tier på spil.

Vi er påpasselige med at løbe en risiko, selv ved relativt små beløb, hvis der er mulighed for at lide et tab.

Nogle gange er vi risikovillige

Hvis vi udelukkende kan vælge mellem dårlige alternativer, er vi derimod villige til at gamble. Står vi mellem to valg – at få det dårligt eller tage chancen, med risiko for at få det endnu dårligere – bliver vi ofte risikovillige.

Tænk på bokseren der er i gang med at tabe på point, den syge der er ved at tabe kampen mod kræft eller faren der kæmper for forældremyndigheden.

I alle scenarierne står vi statistisk set til at tabe. Det gør os kampklare. Hvad enten det er en forceret offensiv i de dødende sekunder af tolvte omgang. Om det er at tage chancen og gå i retten, i stedet for at indgå et sikkert, men set fra ens udgangspunkt, dårligt forlig. Eller hvis vi overvejer en alternativ kræftbehandling med healing eller lignende risikobetonet behandling.

Overvej noget mere fredsommeligt. Hvad du ville vælge i følgende scenarie: Med sikkerhed at tabe 900 kroner eller have 90 % risiko for at tabe 1000 kroner?

Motivation og drivkraft

Mennesker er ikke altid fornuftige og lydhøre over for det gode argument. De kortsigtede udsigter til et tab eller en gevinst er derimod det der påvirker os til at handle – eller til at lade være. Langsigtede gevinster fylder ikke meget i den sammenhæng. Desværre.

Tit er vi nemlig ikke modtagelige for det man indenfor moralfilosofien kalder “anden-ordens ønsker”. Blot fordi vi har et grundlæggende ønske om at kvitte smøgerne (vores anden-ordens ønske), holder vi jo ikke “bare” op med at ryge, fordi vi får at vide, at det er usundt og farligt.

Derimod hjælper det at blive hjulpet! Hjulpet af andet, vel at mærke, end gode argumenter der er pakket fint ind i en velment rygestop-kampagne.

Fordele og ulemper ved at ændre adfærd

Hvis det på kort sigt er lige så besværligt at “indløse” fordelene ved en adfærdsændring, som der er udsigt til en gevinst, kan man være temmelig sikker på, at idéen bliver afvist. 

Derfor udebliver den ønskede effekt ved mange reklamekampagner der skal fremme folks sundhed. Det på trods af at idéen på lang sigt kan være nok så fornuftig. Kampagner, der vil ændre folks adfærd, mislykkes ofte, fordi fordelene ved en adfærdsændring ikke er markant større end de ulemper vi oplever. 

De valg vi træffer tager udgangspunkt i vores nuværende situation. Oplever vi den situation som tilfredsstillende, skal gevinsterne ved en forandret situation være til at få øje på. Om man er ryger, eller er et barn der bruger sut, er i den forstand ikke så forskelligt. Fælles for de to er, at der skal mere end blot information og fornuftige argumenter på bordet før de ændrer deres adfærd fra det trygge og rare.

Og sådan har langt de fleste det. For vi ændrer nødig adfærd væk fra det vi er vant til. Fordelene ved at ændre adfærd tæller nemlig kun halvt så meget som alle ulemperne.

Hvem ville dog anstrenge sig for at ændre til noget, der ikke gav nogle synlige fordele? 

Sundhedskampagner og status quo

Hvis der ikke er indlysende grunde til at ændre handlemønstre – læs: fordele og ulemper i forholdet to til én – ja, så foretrækker vi status quo. Vi holder med andre ord fast på suttekluden med næb og kløer indtil der kommer en betragtelig erstatning.

Traditionelle kampagner til fremme for folkesundheden, Klodens tilstand, you name it, er af samme grund dømt til at fejle. De vil alle komme til kort for den behageligt tilbagelænede laden stå til. For når vi får valget, foretrækker vi kun de små ændringer frem for en stor omvæltning.

Jakob Rachmanski er adfærdsspecialist i Adfærdshuset og foredragsholder ved Instituttet for Fremtidsforskning. Han har en baggrund som cand.mag. i filosofi. Han hjælper organisationer med at påvirke målgruppers følelser, oplevelser, vurderinger og beslutninger gennem brug af adfærdspsykologi. Følg ham på @rachmanski eller tag en snak på 5190 6119.

Kommentarer