Obama og Romney som brands

Når vi taler om personlige brands (i dette tilfælde politikere) handler det om først og fremmest om sammenhængen mellem retorik, vision og symboler: Det man siger, det man gør og måden, man fremstår på. En pakke af sammenhæng og konsistens.

Dernæst handler det naturligvis om, hvordan man aktiverer den pakke. Hvor effektivt man bruger medierne og fremstår i medierne, og hvilke personer og ting, man omgiver sig med.

Obama var en superbrand i 2008. Et klart budskab – change, hope – der blev gentaget og varieret i hver eneste tale og udtalelse; et klart budskab, der samtidig i sin essens er det mest virkningsfulde i det politiske liv, fordi valg nu engang har det med at blive vundet af den, der ikke gør sig synonym med magten, men udfordrer den.