Courses tabs

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

custom add this

Velsignet Jule-kommunikation

Hvor er det dejligt, at året slutter med lærerige cases. Danske Banks Eivind Kolding leverede den første og største. Hans indspark må være det tætteste, vi kommer en undskyldning – uden at bruge ordet – for ”grådigheden” op mod den økonomiske krise, og det kipper vi med kasketten for.

Netop i juletiden, hvor ”Den Gode Bog” læses med flid, falder tanken på Lukasevangeliets kapitel 15:

– Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

Men gjorde Kolding & Co det rette? Og gjorde de det i tide? Med rettidig omhu, kunne man spørge topchefen, der jo har gået i en god skole? Måske, måske ikke. Lad os nu se fortsættelsen, før vi kaster den første sten.

Men hvad er egentlig læringen af miseren? I min bog er det, at priming er langt, langt vigtigere end framing. Man kan ikke kommunikativt foretage et stilskifte, kald det bare for en kolbøtte, hvis ikke man har sin ageren på plads. Over meget lang tid.

Tænk tilbage en 11 års tid på Lundbeck og Novo Nordisk, der jo herkulisk, nærmest herostratisk, forsvarede sig mod billig kopimedicin. Den gang drejede det sig om indisk kopimedicin – det kostede 4.000 kr. årligt mod den patenterede hiv-medicin til 100.000 kr. per patient per år – og hvor den sydafrikanske regering ville tillade salg af kopimedicinen.

De to store danske medicinalkoncerner havde endda ingen aktier i den sag, og de kæmpede en solidarisk kamp med de andre i medicinalbranchen i en sag, hvor der var 4,2 millioner hiv-smittede i Sydafrika, der aldrig nogensinde ville kunne nærme sig den patenterede medicin.

Og datidens forløber for Occupy-bevægelsen var på gaden sammen med alle relevante NGO’er og krævede ”mercy” og ansvarlighed fra medicinalkoncernerne. Men 40 store virksomheder slæbte patent-bruddet i retten i Sydafrika af principielle grunde. På grund af Novo Nordisk og Lundbeck årelange priming, fik de succes – i det mindste ikke mega-tæsk – med framingen. Deres renommé led ikke nævneværdig skade.

Kan Danske Bank håbe på en kopi-redning, undskyld metaforen? Nej, naturligvis ikke, men hvis fx Kolding havde koordineret ”New Normal” og ”New Standards” med kronikken i politikken, og banken de facto lancerede nye politikker og produkter til markedet, der reelt sadlede Danmarks suveræne bank-Titanic om til nye mål, løfte-indfrielse og ageren i markedet, ville man måske have undgået isbjerget.

Men de har jo ændret sig i Danske Bank, har de, og det glemmer mange. For en 6-7 år siden afskaffede Peter Straarup, at underdirektørerne spiste frokost i egen stue. Nu spiser de med fodfolket. Når Eivind Kolding fortsætter innovationen, sætter New Standards, vil the Executive Board (direktionen og opefter, red.) også rykke ud af deres mahogni-stue. Demokratiseringen er på vej, kunne han love i næste kronik.

Skat er da noget, vi betaler

Den anden sjove case drejer sig om Skats offentliggørelse af virksomhedernes skattebetalinger. Sikke en jule-virak, dette lille bitte skridt ind i en moderne kommunikativ verden, skabte fra første sekund.

Ganske som advokaterne i musikbranchen, der for år tilbage forsøgte at knække piraterne med bål og brand, er den samme type ”advokater” på gaden med advarsler om snarlig faneflugt fra Danmark, markedets totale sammenbrud, arbejdsløshedskøer osv. osv.

Hvor er det trist at lægge øren til. Sagens kerne er en helt anden: Åbenhed og gennemsigtighed skaber troværdighed og dermed kundeloyalitet. Kan man ikke forklare sin nul-skat, er man på Herrens Mark. Og der er jo mange virksomheder, der af gode grunde betaler mindre i skat end gennemsnittet. Ingen er i tvivl om det både lovlige og fornuftige i det.

Men for at strategien skal give mening, kræver det, at virksomhederne i langt højere grad forklarer sig, går ud med budskaberne, fortæller åbent og ærligt om dilemmaer og udfordringer. Og agerer på løfterne. Gør man det, vil offentligheden forstå det.

Desværre er Old School CEO’erne og deres dyrt betalte rådgivere vanen tro iført ”Better-Safe-Than-Sorry” beklædningen, og det er som bekendt to sæt seler og to livremme per jakkesæt. Gammeldags sniksnak, siger vi her fra.

Det er præcis de samme skeptikere, der stadig ikke forstår, hvor effektivt et værktøj, CSR er, og hvordan den rette ansvarlighed vil åbne markeder langt, langt ud i fremtiden. ”Walk the Talk” venner – eller måske rigtigere: ”Talk the Walk”. I bliver alligevel hængt til tørre af de kritiske forbrugere, hvis I ikke har modet.

Kommunikation er det mest potente værktøj, vi har i åbne og demokratiske samfund. Mandatet til at tale opnår man kun, hvis man handler ansvarligt. Ellers lytter ingen. Det nyttet intet at benægte det.

Glædelig Jul og Godt Nytår. Og vi er tilbage onsdag den 2. januar.

 

Christian W. Larsen er er ansvarshavende chefredaktør og blogger her om dette og hint.

Kommentarer