Courses tabs

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

custom add this

What a Wonderful World

Det er en ufattelig dejlig dag. Tågen er ikke så tæt, at jeg ikke kan finde ned til min pragtfulde shawarma-mand på Nordre Fasanvej, og regnen er blot en drizzle, så jeg bliver ikke gennemblødt af vandringen.

I sandhed en dejlig dag. Og det bliver 2013 også. Fremgang på alle fronter og tryk på alle kedler. Ja, ja, en lille fremgang, jeg ved det godt, men lidt har også ret i disse for vort land så pessimistiske dage. Alle råber og skriger os ned i graven – med LO-forbundene og DI-systemet som himmelråbene tumlinger.

– Der gøres ikke nok for beskæftigelsen, lød det fra den ene side, mens den anden efterlyste bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Herre Jemini, sikke nogle små verbale sko, der futter af sted hos de interesseorganisationer. Både dronning og statsminister efterlyste mere ”We” og mindre ”Me” i nytårstalerne, så hvorfor lytter I ikke?

Mads Øvlisen, der lagde fundamentet til Danmarks største virksomhed Novo Nordisk, anbefaler mere ansvarlighed som en drivkraft hos virksomhederne. Den tidligere største virksomhed, Maersk, er i en proces, hvor åbenhed efterleves i praksis. ”Efterleves i praksis,” siger jeg bare, ”ikke i tale”.

Danmarks største bank kan lære af det, og det kan vi andre også. Bureauerne burde være modige nok til at assistere annoncørerne på den front. ”Tal ikke ned, men op, venner” burde Bates, Hjaltelin Stahl gruppen, Kunde & Co, Mensch, Partners og Robert/Boisen sige til kunderne – for nu at nævne nogle. ”Talerstolen er stadig ledig, billig og forbrugerne  venter taknemmeligt på udspillet.”

Jeg citerer mig selv, thi det har jeg skrevet de sidste tre år. Den visdom holder også ind i 2013. Men det kræver, at virksomhederne accepterer følgende: Mandatet til at tale er forudsætningen for at blive hørt, og mandatet opnår du kun, hvis du er ærlig, relevant og troværdig.

Hvor skal bureauerne hen?

De skal ”follow the money”, skal de. Hvorfor kæmper de indædt om telebranchen, der stort set dyrker pris-pris-flere-bytes-æstetikken. Onfone bankede igennem støjen med flatrate-kommunikation, som kunderne forstod.

Morten Strunges enkle koncept endte med at sende 300 mille ind på hans og makkerens konto, og han var bestemt ikke billigst, men lettest af forstå. Husk det, alle fra Bibob via Telenor til Oister. Call me har lagt en anden sti, I burde overveje. Det er lettere at få kunderne til at forstå og følge ”tal ordentligt,” idet forudsætningen jo er den mundtlige ”samtale.”

Eller I kunne gå ind og gense Simon Sineks fabelagtige tre år gamle TED-talk på lidt mere end seks minutter, der skærer nogle elementære sandheder ud i pap. Lars Kolind har brygget videre på idéen i sin nyeste bog ”Unboss”, der bestemt også er værd at læse i stedet for at skabe endnu en 3-2’s-pris kampagne.

 

Hvorfor skriver jeg ”follow the money” og håner telebranchen lidt? Der er trods alt penge i den, og Partners har da skabt god kommunikation for TDC. Men det kan gøres endnu bedre, især hvis udgangspunktet er Simon Sinek-inspireret.

Mens diverse brancher og deres foreninger hyler, skriger, river sig i håret og taler alle initiativer ned, fordi ”mere vil have mere”, bør vi huske på, at nok er detail under pres i disse år, men det er teknologien ikke. I en GfK-analyse fra sidste år kan man læse, at den moderne teknologi globalt omsætter for knap 1.200 mia. dollar med udgangen af 2013, hvilket er op fra 2009, hvor vi kun spenderede sølle 882 mia. dollar på isenkrammet.

For 20 år siden var den post stort set fraværende fra husholdningsøkonomien. Så når vi klynker over kødpølsens kvalitet eller de elendige t-shirts, vi blot vil bruge 49 kroner på, så husk på venner, at vi rask væk smider 19% af retail-økonomien på smartphones, routere, earplugs, iPads og andre tablets – samt alt det andet skrammel inden for high tech-miljøet.

I USA er det 25% og i Asien er det 16-18%, lidt afhængig af definitionen. At nogle brancher piver skyldes vel kun, at de ikke er i stand til at frembringe relevante produkter, ikke sandt?

Ni ud af 10 produkter fejler på markedet, og det er næppe forbrugernes skyld. Mener man det, retter man bager for smed.

Jeg tror på et dejligt og godt år, hvis vi er i stand til at kigge de rigtige steder hen. Forbrug for forbrugets skyld er en stendød strategi. Men ”follow the money” er stadig tilladt, og jeg håber, at rigtig mange bureauer får held via dygtighed til at navigere på den sti i 2013.

Godt Nytår.

Christian W. Larsen er er ansvarshavende chefredaktør og blogger her om dette og hint.

Kommentarer