Courses tabs

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

custom add this

Reklameskat og gademusikanter

Jeg har det med tilbudsaviser som med peruvianske gademusikanter. Begge dele er larmende forurening af omgivelserne, som jeg ikke bryder mig om.

Nu er den ene af mine aversioner så blevet pålagt en afgift. Regeringen kan åbenbart bedre lide peruviansk gademusik end tilbudsaviser, og det er netop problemet med den nye reklameskat.

Det er helt hen i vejret at pålægge afgifter bare, fordi der og er noget, man ikke bryder sig om. Oven i købet på en måde, der allerede nu har fået EU's opmærksomhed som værende konkurrenceforvridende.

Det er vist åbenlyst for enhver, at reklameskatten er en lidt for smart måde at fylde nogle hundrede millioner i statskassen, som går entydigt efter et bestemt media. Det er politisk makværk, som ikke er i orden på nogen måde.

Hvorfor skulle ugeaviser fyldt med reklamer og luderjournalistik være bedre end en Føtex avis? Det giver ingen mening og ligner en "ommer".

Når det er sagt, håber jeg, at detailhandelen og deres reklamebureauer bruger debatten konstruktivt og fremadrettet frem for at grave sig ned i forsvaret af deres tilbudsaviser.

Helt ærligt, så er tiden løbet fra det danske fænomen med bjerge af spraglede tilbudsaviser på dørmåtten. Det er tid at bryde årtiers fantasiløse fokus på ugens tilbud, der har gjort dansk detailhandel prisfikseret, og som systematisk har malket mærkevareproducenterne for midler.

Et magtmiddel?

Tilbudsaviserne er ikke bare et media.

De er et magtmiddel, som har givet de store kæder total kontrol over distributionssystemet. Især i dagligvaresektoren.  De har på alle måder formet den profilløse detailsektor, vi har i dag. Når alle råber PRIS PRIS i det samme media skaber det ensartethed og profilgrød.

Størrelse og frekvens af tilbudsaviser er blevet afgørende og resultatet er centralisering og et kønsløst detaillandskab til skade for den frie konkurrence og i sidste ende forbrugerne.

Jeg håber, at reklameskatten bliver startskuddet til at detailkæderne begynder at fokusere på deres eksistensberettigelse, og at producenterne genvinder initiativet til at skabe innovation.

Jeg håber også, at reklamebudgetterne bliver fordelt mere kreativt med fokus på forskellighed og inddragelse af nye veje til at nå forbrugerne. Mobile og sociale media fortjener en lagt større plads.

Så mens jeg venter på, at regeringen får øje på mulighederne i også at pålægge peruvianske gademusikanter en skat, så kan den forbandede reklameskat måske være det, der skal til for i det mindste at fjerne een af mine aversioner. Og det er måske ikke så ringe endda.

Blogindlægget har også været bragt som en klumme i dagens udgave af Dagbladet Børsen.

Per Pedersen er Danmarks mest prisvindende kreative reklamemand. Han er jysk med stort ”Vi skal vise køwenhavnerne, at jyder er de bedste kreative”. Det motto grundlagde han i tiden i Uncle i Århus. Hvor han også samlede broderparten af de ni løver, han har vundet i Cannes Lions-regi. Per P er i dag kreativ direktør i Grey New York, hvor han bl.a. har ansvaret for P&G’s globale budgetter. ”Vi har brug for kreative tosser, ikke bogholdere,” er et andet af hans slogans.

Kommentarer