Courses tabs

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

custom add this

Husk nu transparensen

Det er interessant, så dårligt nogle social media eksperter håndterer transparensen, altså fundamentet for den nye kommunikation, de selv er så begejstrede for. Det er især website, Facebook og Twitter koblingen, der i rigtig mange tilfælde virker helt uigennemtænkt.

Min pointe er denne: De samme eksperter, der over for kunderne prædiker åbenhed, transparens, generøsitet og involvering, gør rigtig ofte det modsatte. Er arrogante, ekskluderende og giftige, når de tror, de fører samtaler i lukkede fora.

Vi har på det seneste haft nogle debatter, hvor nogle såkaldte Facebook-eksperter gik hårdt ind i kommunikationen på markedsforing.dk. Nogle vil sige ”ikke for hårdt,” og lad os så købe den påstand. Men på deres såkaldte lukkede Facebook-accounts, og som en konsekvens i deres tweets til vennerne, skærpes tonen betragteligt.

Noget af det er rent svineri, men lad nu også den holdning ligge. Det er trods alt ”bare en holdning.”

Det, der sker, er flere ting, og hvor præmissen er denne: Intet er lukket. Punktum. Selv ikke de ”lukkede” Facebook-grupper. Kommunikationen siver altid, hvis skribenten går tilstrækkeligt til kant. Boomerangen sendes af sted – og konsekvenserne er interessante.

Lad mig blive lidt mere konkret: Vi husker alle, at en Facebook-ekspert engang erklærede, at han hellere ville spise knuste glasskår, end arbejde for en navngiven virksomhed. Jeg anede det ikke, før mit netværk fortalte mig om det.

De henvendte sig ikke for at nedgøre synspunktet, men med et legitimt spørgsmål: ”Kender du ham?” Og: ”Hvad er det for en virksomhed, han arbejder for”? Endelig: ”Hvorfor stopper hans chef ikke den manglende professionalisme”?

Jeg måtte sige ”ja” til det første og forklare lidt om virksomheden, der slår sig op på at være eksperter ud i de nye medier. Og resultatet blev, at to virksomheder droppede det pågældende bureau. Historien er ikke enestående. For en god måneds tid siden gik nogle af de samme mennesker hårdt til en seriøs analytiker på markedsforing.dk. De angreb hendes hæderlighed, så at sige.

På de pågældende kommentatorers lukkede fora gik de amok, for nu at sige det pænt. Rigtig grimt. De beklikkede hendes faglige hæderlighed, altså angreb hendes integritet og dermed hendes forretning. Hvad skete der?

Min mailboks fyldtes af seriøse folk med betydelige budgetter, der ville vide, hvad der foregår? Igen måtte jeg forklare sammenhængen med den konsekvens, at tre af mig kendte direktører forbød deres marketing og kommunikationsfolk at indgå aftale med det bureau, de to pågældende kommunikatører er ansat i.

På LinkedIn fik jeg i sidstnævnte tilfælde inden for syv timer 14 personer på C-level, der ville linkes op med mig. Fire af dem med private sms-meddelelser om, at de var taknemmelige for, at nogen omsider sætter foden på bremsen i forhold til den omsiggribende umoral på sociale medier.

Enough is enough, kan man sige.

Er der mon en læring?

Hvis vi ser bort fra, at det er markedsforing.dk, der var udsat for ikke-gennemtænkte personangreb, og alene ser på tankegodset bag kommunikationen, må man spørge: Er vi efterhånden så gustne, at vi kynisk overvejer, når vi går ind og debatterer, om det giver mere omtale – og dermed potentielle kunder – eller om det skader ens omdømme, så man ultimativt mister kunder.

Jeg vil vove den påstand, at den slags i længden giver bagslag. Svineri – også selv om man ikke selv indser det svinagtige – vil på længere sigt skade det bureau, der har den slags folk som ambassadører. De vil i sagens natur blandt egne disciple stadig være præster, men en præst, der kun prædiker for egne disciple, er en uddøende race.

Hvordan ved jeg det?

De rigtig store og indsigtsfulde analytikere inden for sociale medier siger jo samstemmende, at vi skal være åbne, involverende og generøse. Altså inviterende, så vi ultimativt opnår værditilvækst af co-creation-processen. Og det gør man bestemt ikke ved at skubbe anderledes tænkende fra sig. Især ikke, når det er så indlysende, at vreden blot er skabt af… vrede, og ikke en faglig uenighed.

Lad mig slutte med et af verdens bedste kommunikations-citater, Aristoteles sendte i omløb for næsten 2.500 år siden:

– Enhver kan blive vred – det er let. Men at blive vred på den rette person, i rette omfang, på det rigtige tidspunkt med det rette formål og på rette måde – det er svært.

 

Christian W. Larsen er er ansvarshavende chefredaktør og blogger her om dette og hint.

Kommentarer