custom add this

Turist-Gate set fra Cannes

Cannes Lions-festivalen er så småt ved at komme i gang. De store konsulenthuse og netværksbureauer har sendt deres indianere til rivieraen, hvor de rejser telte og skaber rammer, som høvdingene senere flyver ind og udfylder.

Nogle få bureauer er her allerede med betydelig styrke, de bruger nemlig løve-festen som strategimulighed, til at brainstorme i usædvanligt dejlige omgivelser, og naturligvis til at belønne medarbejderne for en stærk indsats de seneste 12 måneder.

Ikke mange danske bureauer gør det. Det er for dyrt, der går fest i den, og ophold på Boulevard de la Croisette, 06400 Cannes, er utænkelig for de fleste danske bureauchefer. De har ikke tilstrækkelig tillid til medarbejderne, tænker jeg.

UncleGrey er hernede med 15-18 mand (M/K), fordi ledelsen betragter Cannes Lions som markedsføring og læring. Har man hørt mage – markedsføring? Skal det nu være nødvendigt at markedsføre sig ved Cotes d’Azur? Og kan man lære noget ved at kigge på kommerciel kommunikation, der har været tilgængelig på nettet de seneste 12 måneder?

Ikke begreb skabt om festivalen

De, der tænker således, har ikke begreb skabt om Cannes Lions-festivalen. Talerne er for de flestes vedkommende ypperlige, især hvis man forstår at lytte og dechifrere, for langt de fleste siger måske ikke noget revolutionært, men når man afkoder talerne, kobler dem til andre talere, og koger en suppe ud af de trends, konsulenthusene langer over disken hernede, bliver man rigelig mæt. Og oplyst.

Men man skal ville det, og man skal ikke se festivalen som en fest – jo, måske en faglig fest. Det gør det store amerikanske bureaunetværk, jeg har fulgt de seneste to år i ugen op til Cannes Lions. Cannes er læring for dem, der vil, siger de.

De godt 20 udsendte bor i to store villaer 4-5 km uden for byen, de skiftes til at lave mad, og der er ikke firmabetalt alkohol på bordene. Vil man have en gin & tonic eller andet om aftenen, finansierer man det selv. De er her for at blive klogere, så deres kunder får endnu mere Value for Money.

Det drejer sig om at tjene penge

Når jeg ikke afslører, hvilket netværk jeg taler om, skyldes det aftalen med chefen. Han har en afdeling i Danmark, og han vil ikke have, at indianerne i København får problemer, hvis han citeres frit fra leveren.

De er jo her i Cannes, fordi de skal tjene endnu flere penge, og som multikulturelle amerikanere jo er, så drejer Cannes sig om business… på kort, mellemlang og lang sigt. Og business skabes bl.a. via løve-høsten.

Her skelnes i øvrigt ikke mellem race, religion, køn eller seksuel orientering.

– Det er der ingen fornuft i, som chefen siger, ”den slags er for små politikere og andre meningsmagere med alt for store egoer, men intet selvværd. Hvornår har hudfarve eller religion nogensinde haft betydning for indsatsen? Det er aldrig blevet dokumenteret, og forskelsbehandling sker Ikke i ordentlige selskaber.”

Det kan vel tages som det første hip til Danmark, så hvorfor ikke spørge, om han har fulgt med i Turist-Gate, diskussionen om Spies burde skrive ”Nødhjælpsarbejde” i en annonce, der reelt blot pointerer, at man hjælper Lesbos, hvis man lægger sine penge på øen.

– Jeg er da blevet briefet om det, og jeg forstår da godt, at nogle mennesker, ikke mindst de meget frelste, slår en baglæns kolbøtte. Der er mindst to problemer i en dansk context: Flygtninge bør ikke twistes humoristisk, og nødhjælp bør ikke bruges i en kommerciel sammenhæng.

Reklamefolk er ikke ignoranter

Er du enig?

– Det er jo ligegyldigt, hvad jeg som person mener, men hvis du spørger, om jeg ville anbefale, at min kunde gjorde det, ville jeg som et minimum fortælle kunden, at her ligger en landmine og venter på at detonere.

Det tager jeg som et ”nej”?

– Alt for mange går ud fra, at reklamefolk er ignoranter. Sæt nu annoncen er en kalkuleret risiko? At man har taget højde for modstanden. At man har afvejet det og vurderet, at kommunikationen skaber debat, og det vil rejsebureauet gerne bidrage til. Og sæt det sælger rejser og dermed bidrager til at bringe befolkningen på Lesbos tilbage på sporet.

– Så vidt jeg er orienteret, er Spies det frække bureau i Danmark. De har kant, gerne med en seksuel undertone, og i dette tilfælde matcher det deres credo om, at ”Spies gør noget ved det.” Er det ikke det, rejsebureauet hævder?

Vær bevidst om ”hvorfor” der kommunikeres

I den grad, så måske et forsigtigt ”ja” til annoncen?

– Man skal være bevidst om, hvad man gør og hvorfor. For flere år siden brugte en af jeres tøjproducenter (JBS, red.) nogle lækre damer for at promovere undertøj. Var det ikke bl.a. nonner og sygeplejersker? (Jo, red.) Og vist også en efterfølgende annonce med smukke, dansende cubanske kvinder, iført undertøj.

– I den grad politisk ukorrekt, ikke sandt. Noget af kommunikationen blev vist endda trukket tilbage. (Ja, red.) Det var jo en kalkuleret gambling, og den skabte omtale og positionerede brandet, hvor det ville positioneres. Skal man tale til 2-3 pct. politisk korrekte? Eller skal man tale med en købestærk befolkning, der har højt til loftet. Svaret giver vist sig selv.

Vi vender tilbage med flere overvejelser om visdommen fra Cannes, hvis en sådan findes. Der er 33 danske bureauer til stede med 169 indsendte arbejder. Der var 43 bureauer sidste år, og de sendte 232 arbejder ind til bedømmelse.

Om her er tale om et dansk mindreværd, der materialiserer sig, vides ikke. Men vi har ikke grund til at have det. Sidste år hentede danske bureauer og annoncører 16 løver med hjem fra VM i reklame.

UncleGrey vandt fem løver, de to af sølv og de tre af bronze. Det skete på baggrund af 33 indsendte arbejder. I år topper UncleGrey igen med 21 indsendte arbejder.

Der er 43.101 indsendte stykker kommunikation, der skal bedømmes i år. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til sidste år.

Christian W. Larsen er er ansvarshavende chefredaktør og blogger her om dette og hint.

Kommentarer