Courses tabs (CT)

custom add this

”One-size-fits-all”-dagene er væk

Momondos reklamefilm "The DNA Journey" har været på alles læber i de seneste uger. Først gik historien om filmens rørende budskab viralt.  Senere blev de rørte tårer vendt til forargelse, da det viste sig, at flere af de medvirkende er skuespillere – og ikke "rigtige" mennesker.

Hvis vi for et kort øjeblik lægger diskussionen om ægtheden væk, illustrerer Momondo-filmen, hvordan levende billeder har en særlig evne til at vække stærke følelser i os. De kan engagere os og røre os, og af samme grund er filmmediet et af de mest effektive former for content, når det handler om at nå vores målgrupper med et marketingbudskab.

 

Et par interessante statistikker fra HubSpot fortæller noget om den enorme acceleration, som brugen af video har taget inden for de seneste få år:

  • Fra april til november 2015 fordobledes det gennemsnitlige antal af daglige video-visninger på Facebook fra fire milliarder til otte milliarder.

  • På verdensplan angiver 51,9% af de marketingansvarlige, at video er den type content, som giver bedst ROI.

  • Hvis du bruger ordet “video” i en e-mails emnefelt, booster det åbningsraten med 19%, click-through-raten med 65%, og antallet af frameldinger reduceres med 26%.

Video dækker i denne sammenhæng over alt fra håndholdte klip optaget med mobiltelefonen til fuld-professionelle produktioner med avanceret teknisk setup og tung post-produktion.

 

Det er blevet enkelt

Efterhånden som de simple low key-produktioner er blevet mere og mere udbredte, er jeg og kolleger flere gange blevet spurgt, om de velproducerede film fra øverste hylde ikke efterhånden har et problem, nu hvor videoformatet er blevet demokratiseret:

Er der overhovedet plads til store filmproduktioner i en verden, hvor naboens søn kan skyde din video i HD-kvalitet med sin iPhone på en selfie-stick?

Vores svar på dette spørgsmål er typisk både ja og nej. Vi skal alle blive meget mere bevidste om, at der inden for video-mediet findes et utal af forskellige behov, ambitionsniveauer og løsninger. Og ikke mindst løsnings-kombinationer. Valget af "den rigtige" content-løsning isoleret set vil altid være defineret af, hvor vi befinder os i afsenderens budskabs- og storytelling-hierarki. I nogle sammenhænge er driveren det uperfekte, det håndholdte og det ufiltrerede.

Dér hvor en idrætsudøver eller fagekspert bare optager situationen, som den er her og nu – og udgiver 30 sekunders klip på Facebook med det samme. Her har det vist sig at det nærmest kan være en barriere for troværdigheden, hvis billederne er for godt producerede.

 

Kommer ikke i mål

Men der er andre formål, hvor den billige produktion bare ikke kommer i mål  - og alle ender med at græde på trods af alverdens anstrengelser. Det er ikke overraskende de tilfælde, hvor driveren er en fortælling med en emotionel eller oplevelsesmæssig værdi, som ligger ud over det, der kan laves med en iPhone. Hvor vi søger at vække andre følelser og skabe større fortællinger end dét, det hjemmelavede og håndholdte kan. Det er ABC for branche-fagfolk og alle os her i filmkompagniet, men en del annoncører slår sig ikke desto rundt omkring. Og det er unødvendigt.

At video-mediet på mange måder stadig er ungt, bliver klart, når vi observerer brugen og dets indbyggede præmisser. I de trykte medier ville vi aldrig synes, at stavefejl og dårlig kommasætning var lig med autenticitet, men en håndholdt video med halvdårlig lyd kan godt opleves som charmerende og autentisk. Og brugerne – inkl. jeg selv – er  ofte tilgivende over for det uperfekte. Mange videoklip på Instagram – også kommercielt indhold – er telefonoptagelser og de fungerer, fordi vi oplever dem som uformidlet adgang til virkeligheden. Det er en god reminder og også en udfordring til de velproducerede brand-film, som i stigende grad mødes med kravet om samme autenticitet som de håndholdte. Vi vil mere og mere se ægte mennesker og begivenheder, ikke kun iscenesatte reklamefilm.  Faktisk bliver vi skuffede, når det som i Momondo-filmen viser sig, at det "kun" er reklame.

 

Kvalitet og troværdighed

Nøglen til at balancere kvalitet og troværdighed er for mig at arbejde med en differentieret matrix med forskellige produktionssetups til forskellige formål og kanaler - også inden for samme afsendervirksomhed: Nogle film fungerer fint som håndholdte. Andre kan være produktionsdrevne mid-level-produkter. Og skal vi op i de store historier, er det stadig ofte den instruktørdrevne fortælling, der virker.

Samtidig er det væsentligt at forstå, at du godt kan producere hurtigt, autentisk og billigt, uden at det skal være noget pinligt bras. Håndholdte optagelser kan med et minimum af professionel guidning og en let efterbehandling løftes til et niveau, der harmonerer med din sædvanlige brandkvalitet.

Alle der arbejder med film- og videocontent kan med fordel øve sig i at scope opgaverne og ambitionsniveauerne nuanceret. Set fra helikopteren bliver kunsten at finde de gode strategisk indsigter at bygge content-tiltagene på – og herefter at indtænke rette indhold produceret i rette projektdesign. Hvis vi forstår at vælge det rigtige format til formålet, kan det enkle og det lækre content berige hinanden begge veje på en ret unik måde.

”One-size-fits-all”-filmdagene er nu definitivt væk og kommer heldigvis aldrig tilbage.

 
Ronni Madsen har igennem 15 år arbejdet med kommunikation, film og digitale medier og er i dag Vice President hos M2 Film. Han er uddannet fra medievidenskab, erklæret fagnørd, underviser i kreativ og strategisk kommunikation på Aarhus Universitet - og tænker på kommunikation i de fleste af døgnets vågne timer. På bloggen skriver han om content marketing, reklame og digital distribution.

Kommentarer