custom add this

Usentimentale brokker

Jeg har sådan lyst til at blive udskældt og nedgjort, og det er de sociale medier jo velegnede til. ”Sandheden ifølge Old Hat”, kunne vi også kalde denne ”gå-planken-ud” erkendelse, og her kommer nogle usentimentale brokker.

Donald Trump er et af de mest spændende eksperimenter i det nye årtusind. De fleste samfundsforskere må slikke sig om munden. Tænk sig at placere et fænomen i en virkelig arena, hvor levende mennesker myldrer rundt og kloger sig om netop det fænomen…

Mens kameraerne ruller. Ikke forskudt, ikke redigeret, men mens det sker. Det er vist aldrig sket før – med mindre vi går tilbage til de antropologer, der sænkede sig selv ned i de sørgelige rester af et urfolk et sted i en jungle.

Donald John Trump hedder manden på verdens mægtigste holdeplads, og han vidste for præcis 30 år siden, hvordan man kommunikerer i alle slags medier. I ”The Art of the Deal” opfandt han og ghostwriter Tony Schwartz termen ”truthful hyperbole”, der vel kan oversættes med ”sandfærdig overdrivelse”.

Selv fortolker han begrebet som ”an innocent form of exaggeration – and a very effective form of promotion.” Folk hører jo det, de vil høre, og derfor er det tilladt at tale til deres fortolkning af ordene i stedet for til sandhedsværdien.

Gentager man løgne, bliver de til sandheder

Det var sådan, han vandt valget, og det er sådan, han vil fortsætte som præsident. Og her tænker jeg ikke på, at han påstod, at det ikke ville regne, når han blev indsat, mens alle andre konstaterede det modsatte.

Eller at der var stort set det samme antal fremmødte, som da Obama blev indsat. På trods af at det famøse billede fra Washington Memorial var taget en halv time før under Trumps indsættelse, end da Obama blev taget i ed, var der mindst fem gange så mange, der hyldede Trumps forgænger.

Pointen er en helt anden end de ”sandfærdige overdrivelser” – aka løgnene. Pointen er, at “the press takes Trump literally, but not seriously”, mens “his supporters take him seriously, but not literally,” som Charlie Cook skriver.

Eller som den nye præsident selv konstaterer i flere artikler, bøger og tv-interviews, så tror folk på påstanden, hvis den gentages tilstrækkelig tit. Og det er jo en fantastisk holdning hos det menneske, der sidder på verdens største våbenarsenal og verdens største økonomi.

Nu er han så begyndt at holde sine valgløfter. TPP traktaten er skrottet via hans anden executive order. Det første præsidentielle dekret var ordren om at opløse Obamacare.

Begge dele interessant. For det første er TPP traktaten endnu ikke sat i kraft. Senatet har slæbt fødderne igennem sandet for at se, om Trump gjorde det protektionistiske arbejde for de 52 republikanske tøsedrenge i senatet.

For det andet er det virkelig spændende at se konsekvensen af post-Obamacare – når man ikke selv sidder i suppedasen. Trump har endnu ikke det konkrete alternativ til medico-assistancen på plads, og flere millioner amerikanere risikerer helbredet, hvis Trumps alternativ kikser. ”America First” skal som alt andet tolkes. Det betyder altså ikke nødvendigvis ”Americans First”.

Stok og gulerod – mest stok

Onsdag underskrev han så dekretet om at bygge ”en fysisk barriere” mod Mexico, der vil ”dæmme op for strømmen af narko, kriminalitet og ulovlig indvandring til USA”. Mexicanerne kommer naturligvis til at betale for ”barrieren”, der altså ikke længere er en mur. Dekretet fik aktierne i USA’s mange svar på FLSmidth til at ramme loftet.

Som en sidegevinst signerede han et dekret om, at byer og delstater, der huser indvandrere uden opholdstilladelse, og som ikke samarbejder med de føderale myndigheder om at begrænse den ulovlige indvandring, vil miste støtten fra de føderale kasser.

Nu skal han så forholde sig til Ruslands Krim-annektering og krigen i det østlige Ukraine. Begge dele skal ”ses på med friske øjne”, og Trump afviser ikke at kigge på sanktionerne over for Putin ved samme lejlighed.

En handelsmand for Herren, kunne vi kalde fænomenet Trump, der vitterlig er en dygtig forhandler. Hans bygge-imperium var jo gået konkurs, hvis det ikke var fordi, bankerne vurderede, at han var for stor til at krakke. Bankerne havde en klar interesse i at holde hånden under luftkastellerne, så han har altså demonstreret, at han ikke dur til at drive forretninger, men er en glimrende marketing-mand.

Det handler om menneskeliv

Også Kina-Taiwan relationen skal kigges igennem igen, for her er der noget at handle med. Mon det betyder, at hvis kineserne vil have ”One-China-policy” til at fortsætte, skal de give køb på nogle merkantile import-eksport fordele?

Og kan han tvinge de store amerikanske koncerner til at fastholde produktionen i USA, med mindre de vil udsættes for (sær-) told? Hvordan handler han med Nato-alliancen, så det ultimativt bliver billigere for USA at være verdens politibetjent?

Hvis nogen stadig mener, at Trump-tiden ikke bliver spændende, lyver de for sig selv. Dette fænomen på verdens mægtigste holdeplads får jo Komiske Ali til at ligne en spejderdreng. Den nye præsidents gustne overlæg trodser enhver fantasi.

Og det er endnu alt for tidligt at vurdere, om det republikanske flertal i kongressen spiller med deres nye førstemand, når først jublen over valgsejren lægger sig. Donald Trump nægter nemlig i skrivende stund at skabe juridisk afstand til sine private forretninger, og derved risikerer han at handle i strid med forfatningen.

Hvis kongressens flertal skifter i 2018 eller senere, vil demokraterne gøres deres til, at hans grådighed i det mindste efterprøves. NGO-websitet impeachdonaldtrumpnow.org er allerede gået live.

Det bliver nogle fantastiske år, når Donald John Trump skal eksekvere på sine valgløfter. Da hans første ghostwriter Tony Schwartz for nylig blev spurgt om, hvad han i dag ville kalde bogen ”The Art of the Deal”, svarede han uden tøven: ”The Sociopath”.

 

Christian W. Larsen er ansvh. redaktør for Markedsføring og markedsforing.dk siden i 2007. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for Det fri Aktuelt og Dagbladet Dagen.

Kommentarer