Courses tabs (CT)

custom add this

De 5 råd til Google Adwords og mobilen

Internet trafik som stammer fra mobiltelefoner og tablets er stødt stigende. I november måned 2016 oversteg denne form for trafik stationære computere for første gang. I starten brugte vi mobiltelefonen til at tjekke mails. Så gik vi over til at bruge den under transporten til og fra arbejde. I dag bruger vi den, hvad enten vi lige skal finde noget uddybende information under et møde eller står i butikken og skal tjekke netpriser. Vi bruger den med andre ord på alle tider af døgnet.

Det er stadig afhængig af branche, om man mest bruger desktop eller mobil, når man skal søge information eller shoppe. 

Et erhverv som er særlig afhængig af at målrette sin annoncering mod mobile brugere, ja, så er det låsesmede. Det skyldes, at det er mobiltelefonen, kunderne som det første griber, og går ind og søger på Google, når de har låst sig ude.

Google havde indtil marts 2016 udelukkende 2 annoncer øverst, når der blev søgt fra mobiltelefonen, på det tidspunkt ændrede de det til 4 annoncer, med ét blev indtjeningen for Google større og desværre for låsesmedene, vil der nu være 4 konkurrenter i toppen af Google i stedet for to, og det kan mærkes.

Google tilpasser løbende de forskellige redskaber til mobildelen såvel som computeren. På det sidste er der dog sket i skred i retningen mobile first. Hvilket vil sige, at Google har haft fokus på at udvikle nye værktøjer og redskaber til Google AdWords og ikke mindst til mobilannoncering.

De har blandt andet gjort det muligt at byde individuelt på platforme alt efter, om det er computeren, desktop eller tablets, man ønsker at ramme.  Det gør Google AdWords til et endnu mere interessant medie, da man nu kan ramme sin målgruppe alt efter platform.

Tilpasning til mobiltelefoner

Google AdWords er med tiden tilpasset mere og mere mobil. Da skærmene er mindre og formålet med søgningen kan være meget forskellig fra, når målgruppen sidder foran computeren. Så er det selvfølgelig vigtigt at kunne tilpasse sin annoncering efter dette.

Individuelle annoncer

I Google AdWords er der mulighed for at lave individuelle annoncer udelukkende til mobilen. Det vil sige annoncer, som har kortere og tydeligere budskaber, da de små skærme gør, at man gerne vil have så lidt tekst som muligt. Google ved, om det er en annonce, som primært er målrettet mobil ved, at annoncøren hakker et felt af, når man laver annoncen.

Annonceudvidelser

Google har lavet et par annonceudvidelser, som er særlig relevant for mobiltelefoner. Det er opkaldsudvidelsen og beskedudvidelsen.

Opkaldsudvidelsen gør, som ordet siger, det muligt at foretage et opkald til annoncøren direkte fra annoncen. Der står, som man kan se af annoncen nedenfor, Ring til 70 20 48 38.

Beskedudvidelsen gør det muligt at sende en SMS til annoncøren. Annoncøren har selv mulighed for at bestemme, hvilken call to action man vil anvende. I nedenfor viste annonce vil man kunne se en call to action som hedder: Send SMS og bliv ringet op!

Display annonceformater

Ønsker man som annoncør at gebærde sig på display netværket. Ja, så kan man gøre det på flere forskellige måder - remarketing, baggrund i søgeord eller emne m.m. Lige meget hvordan det anvendes, så har Google dog udviklet en mulighed for at de tilpasser bannere responsivt til mobil, tablets og computere. Det gør det muligt, at man som annoncør også kan ramme målgruppen på mobileplatforme. Udover responsive annoncer tilbyder Google også, at man selv kan uploade mobile annoncer i formaterne:

Mellemliggende billedeannoncer

Størrelser til mobiltelefoner:

300 x 250

320 x 480

480 x 320

Størrelser til tablets:

1024 x 768

768 x 1024

Bannerbilledannoncer

Størrelser til mobiltelefoner og tablets:

320 x 50

468 x 60

728 x 90

300 x 250

Calltracking

Med opkaldsudvidelsen gør Google det muligt at måle på, hvor mange af de telefoniske henvendelser, du modtager, der stammer fra besøg, som Google AdWords har genereret.

Du kan også se hvilke søgeord og annoncer, som har genereret henvendelsen på den måde, kan man byde mere på de søgeord som genererer flere henvendelser.

Rapporter

Google har delt det op, så man kan se hvilke platforme, som har sendt trafikken til din webside. Google inddeler det i Mobil, Tablets og Desktop. Du kan, som tidligere nævnt, også se opdelingen på calltracking og almindelige konverteringer.

5 gode råd når du skal målrette mobil

Nedenfor kommer jeg med 5 gode råd, når du vil målrette din annoncering overfor den del af din målgruppe med mobiltelefoner.

1. Søgeord

Listen af søgeord bør typisk indeholde søgeord og kombinationer, som består af 1 eller 2 ords kombinationer.

Tasterne er ofte små på mobiltelefonerne, og derfor bruger målgruppen automatisk færre kombinationer, når der søges. Tænk i adfærd og tænk på, om der ...

2. Bud
Byd forskelligt alt efter geografi og platform. Hvis du ejer en italiensk restaurant og en bruger søger mobilt indenfor en radius af 1 km. Så vil det være en god idé at anvende et højere bud end, hvis en bruger søger indenfor en radius af 5 km fra en computer.

3. Annoncer
Målgruppen er ofte parate til at foretage et opkald, når der søges på telefonen. Hvorfor så ikke lave en call to action i annoncen, som hedder Ring nu! eller Ring for tilbud!

4. Annonceudvidelser
Når du laver dine annonceudvidelser. Så test gerne flere af samtidig. I mange tilfælde bør du overveje om opkaldsudvidelsen eller beskedudvidelsen kan være relevant for dig.

5. Mobilvenlig webside
For at få succes med mobilannoncering er det vigtig at din webside er tilpasset de mobile behov. Derfor vil det være logisk at have telefonnummeret stående øverst og gerne udarbejdet som knap, hvor brugeren kan foretage et opkald til annoncøren, ved at foretage et let tryk. Generelt skal knapperne på mobilplatformen være større end på computeren, så man let kan ramme og trykke på den med tommelfingeren.

Vil du have flere råd til hvordan din Google AdWords og SEO performed bedst så tilmeld dig nyhedsbrevet fra a-better-traffic.com her!

Nicolas Zangenberg lever til dagligt af at skabe værdi for sine kunder som en af Danmarks førende Online Marketing- og Reputation Management eksperter gennem sine firmaer Zangenberg.com, a-better-traffic.com og Reputation People. Han har i tidernes løb rådgivet store såvel som mellemstore virksomheder f. eks. SAS, Danish Crown, Danfoss, Chevrolet, Borger.dk, IT & Telestyrelsen og Ferrosan m. fl.

Kommentarer