custom add this

Positionering

Lars Løkke Rasmussen vinder, Inger Støjberg taber, og burka-forbuddet er genialt, det virker allerede.

Branding er spændende. Her bruger mennesker tankevirksomhed og ressourcer på at positionere sig selv, virksomheder eller produkter. Den slags er kommet for at blive, ikke mindst fordi rigtig mange tror, at ”perception is reality”.

Det kan vi diskutere en anden gang. Her er et par bud på nogle investeringer, der er i markedet med bevidste forsøg på at positionere noget eller nogen.

Lad os begynder med Lars Løkke Rasmussen, der jo begyndte som ”lille-Lars fra Græsted med en fadbamse i hånden, lokal, jovial, folkelig” og kun plettet af lidt bilags-snavs. Han blev statsminister, og fik det vanskeligt i et politisk miljø, hvor han i sagens natur i begyndelsen blev sammenlignet med Anders Fogh.

Om man er enig politisk med Lars Løkke er beside the point. Ingen er derimod uenige i, at han politisk har klaret sig bedre end ventet. Han er fortsat statsminister, og manøvrerer professionelt i et miljø, hvor stort set alle positionerer sig ved at angribe ham. Sjældent ved at levere konstruktive alternativer.

Fra respekt til kærlighed

Den virkelighed er svær at overleve i, men han gør det med betydelig styrke. Nu er han så i gang med at positionere frem mod næste valg, og her kommer en påstand: Den første halvdel af en valgperiode sigter en statsminister primært efter respekt – den sidste halvdel handler det om at blive elsket.

Den branding-strategi eksekverer han fornemt. Talen i FN-regi om miljøet var et godt udgangspunkt. Som vært ved tv-serien om statsministrene med Nyrup, Schlüter, Helle Thorning og Fogh lyste han op. Bortset fra den folkekære Poul Schlüter var Lars Løkke klart det menneske, der skar bedst igennem støjen.

Senest tillod han Anders Agger følge med og sende ganske interessante tv-indslag om hverdagen som statsminister i ”Indefra med Anders Agger”, og det tangerer efter min mening genial branding. Tilbage står, at han nu i et par år skal ”talk the walk”, ikke omvendt.

Hvis jeg skal vove et øje, har statsministeren muligheden for at genvinde sin toppost, og lykkes det, er det på niveau med de bedste virksomheders turn-arounds. Men ”the walk” kommer først. ”The talk” holder ikke i længden, thi så er den blot fernis.

Ingen mulighed for at blive statsminister

I Lars Løkkes parti er en minister, Inger Støjberg, også i gang med at positionere sig. Hun har valgt en anden vej. Jeg kalder den strategi for ”dead woman walking”.

Inger Støjberg gjorde fra begyndelsen en dyd ud af at positionere som jordnær dansker med fingrene i landsmands-mulden. Udgangspunktet var godt otte år i Viborg amtsråd (1994-2002), inden hun blev formand for Venstres landbrugs- og fiskeriudvalg (2001-2005).

Hun har også skrevet en bog om Sussi & Leo, og i slipstrømmen begyndte hun at kalde sig for ”uddannet journalist” på sit CV. Den fangede B.T., og tvang hende til at undskylde og rette sit CV. Så vidt jeg ved, er det første gang, hun offentligt kom i modvind.

De fleste er enige i, at Inger Støjberg har gjort lynkarriere, fordi hun – i lighed med Pia Kjærsgaard – bevidst har valgt, hvordan hun vil opfattes. På godt og ondt, javist, men ikke desto mindre bevidst.

Det undrer mig, at hun igen og igen skærper tonen i indvandringsdebatten. Hendes seneste verbale udfald mod Skovgaard Museet i Viborg, der ikke vil bruge Muhammed-tegningerne i en udstilling om blasfemi, er på den ene side knivskarp positionering, men omvendt garanterer det, at hun ikke længere er i spil som Venstres statsministerkandidat, når Lars Løkkes tid er omme.

Holger Danske er den ægte vare

Hvorfor? Hendes lange liste af anti-muslimske ”nålestik”, der den ene gang efter den anden nok holder skansen i forhold til Dansk Folkeparti, er en boomerang. De sobre Venstre-folk, og dem er der stadig mange af, kan jo ikke bruge en formand, der nok erklærer, at hun værner om Danmark, men strategien er 100 pct. bygget op omkring ”anti-islam”.

Det sidste er ikke en liberal værdi, uanset hvem der definerer den, og hendes kage-fest og ”skræmmekampagne” via annoncer, iscenesat som en ”informationskampagne” i udenlandske medier, maler et billede af et menneske, der bestemt ikke er smittet med liberal generøsitet.

Min påstand er, at Inger Støjberg er ude af topstriden i Venstre, så hvis hendes ønske har været at skabe et billede af sig selv som en kommende kandidat som Venstre-formand, har hun begået et selvmål.

Branding går begge veje, og hendes er helt sort og måske endda udtryk for dårlig branding-rådgivning. Vi skal lægge mærke til, hvor hun går hen det næste års tid. Vil hun noget større, skal hun lære at optræde som minister, altså tjener for hele Danmark.

Pladsen som Holger Danske er i øvrigt taget, og han kæmpede som bekendt med åben pande, når han ifølge sagnene slagtede saracenerne, men det er jo en anden historie.

PS: Hvis det må være tilladt at kippe med kasketten af lidt substans fra regeringen, så er det burka-forbuddet. Allerede inden loven er vedtaget, virker den. Jeg har ikke set en eneste vandrende burka i dag i det offentlige rum.

Christian W. Larsen er ansvh. redaktør for Markedsføring og markedsforing.dk siden i 2007. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for Det fri Aktuelt og Dagbladet Dagen.

Kommentarer