custom add this

TV 2 sidder med aben

En grim sag mellem en minister og en rådgiver afslører en trist moral, der placerer medier og journalister endnu længere nede på troværdigheds-skalaen. For en gangs skyld sidder aben ikke hos politikeren.

Hvad skal man mene om konflikten mellem transportminister Ole Birk Olesen og PR-rådgiver Mickael Kristiansen? Er de to kombattanter overhovedet den rette vinkel? Eller er det Scanlines og TV 2, der er de centrale aktører?

Lad os lige rekapitulere sagen.

For nogle måneden siden forlangte rådgiveren Michael Kristiansen for rullende kameraer Ole Birk Olesens afgang. Han er komplet uduelig, vurderede Michael Kristiansen i ”Tirsdagsanalysen”, der sendes på TV 2.

Desuden anklagede han ministeren for at lække fortrolige regerings-dokumenter uden i øvrigt at dokumentere påstanden. Rapkæftet og med al den ministerielle bagage, den rutinerede ringræv slæber rundt på.

Transportministeren gik til modangreb med kritik af Michael Kristiansens rolle, og så søgte Ekstra Bladet agtindsigt i korrespondancen ind og ud af ministeriet. Det viste sig, at Michael Kristiansen flere gange på vegne af Scanlines havde søgt foretræde for transportministeren for at få indflydelse på bygningen af Femernbroen.

Misbrug af dobbeltrolle

Scanlines er naturligvis ikke interesseret i at fremme en fast broforbindelse, der som et minimum vil presse billetpriserne på færgerne, og da det jo er dét, Scanlines lever af, har de en indlysende interesse i at få ministeren i tale.

Ole Birk Olesen ønskede ikke at lægge øre til Scanlines-rådgiveren, og det var ifølge ministeren årsagen til, at Michael Kristiansen i flere udsendelser gik efter manden og ikke bolden.

Ole Birk Olesen kaldte Michael Kristiansen optræden for misbrug af sin dobbeltrolle og uddybede det i Ekstra Bladet:

– Michael Kristiansen er ansat til at gøre seerne klogere på politik. Men TV 2 oplyser ikke seerne om, at han også modtager løn fra firmaer, som vil påvirke den politiske proces. TV 2's seere får ikke at vide, at den politiske ekspert i studiet har et horn i siden på mig, fordi jeg ikke vil hjælpe ham med at tjene penge på hans lobbyvirksomhed, mente Ole Birk Olesen ifølge Ekstra Bladet.

Manglende varedeklaration

Han konkluderede med andre ord, at TV 2-ledelsen sidder med aben, og derfor bør konflikten bedømmes ud fra pressens etiske regelsæt, ikke ud fra normerne i kommunikationsbranchen.

Lad os kigge på den holdning først.

Der er ingen tvivl om, at TV 2 og Michael Kristiansen har indgået en kontrakt, der tager højde for Kristiansens ”dobbeltrolle”, altså at han tjener penge på rådgivning af private kunder.

Ideelt set gør det ikke noget, bare han er holdningsmæssigt ”nøgen”, når han går i studiet sammen med Peter Mogensen. Men er det muligt? Tjah … bom-bom ... måske, men det kræver som et minimum, at han varedeklareres, hvis der er den mindste mistanke om, at han har en dobbeltrolle i en given sag.

Men det mener TV 2-ledelsen altså ikke. De har et godt tv-koncept, der vil udvandes, hvis de hver gang, der er mistanke om for mange kasketter, skal så tvivl om kommentatorens neutralitet.

Om det, siger Mark Ørsten, professor i journalistik ved RUC, til Ekstra Bladet:

– Det er enormt vigtigt, at vores nyhedsmedier fremstår saglige og objektive i deres kritik. Her er så en mand, som arbejder aktivt som lobbyist, og som repræsenterer en modsætning til en minister. Så det ville være smart af TV2 at oplyse det til seerne. 

– Det smarteste havde nok været, at Michael Kristiansen havde trukket sig fra at kommentere på Ole Birk og overladt det til Peter Mogensen. Eller at TV2 havde haft en anden kommentator i studiet. 

Mark Østens konklusion er klar:

– Det ville være i TV2’s interesse at deklarere et potentielt interessesammenfald. Ellers risikerer man, at der stilles spørgsmål ved TV2’s troværdighed, siger Mark Ørsten.

Fra standens etik til individets etik

Så vidt, så godt. Eller trist, om man vil. For jeg er helt enig med Mark Ørsten. Og læren er efter min mening, at vi er endt et sted, hvor vi hele tiden har været på vej hen.

I gamle dage, for 15-20 år siden, værnede publicister og journalister om det, jeg tillader mig at kalde for ”standens etik”. Men i takt med digitaliseringen og de ekstremt mange nye medier, er jagten på seertal og kliks intensiveret. Standens etik er eroderet som slottet i sandet.

I vore dage er det ikke standen som sådan, der har det overordnede ansvar. Det er i dag mediet og i de værste tilfælde den enkelte journalist, der beslutter, hvor de etiske grænser går. Der er sket et værdiskred, der er meget beklageligt, og det er svært at rulle tilbage.

Jeg har desværre også den mistanke, at når fx kanalchef Ulla Pors udtaler, at der ikke er noget behov for varedeklaration af Michael Kristiansens mange roller, så tror hun faktisk på det, hun siger. Og det er jo meget værre, end hvis hun blot var mediernes svar på komiske Ali.

Som Jane Fonda engang sagde til Alan Alda: ”Du er langt værre end en håbløs romantiker. Du er en håbefuld romantiker.” Drillenissen er blevet til en ork.

Her regerer pengenes etik

Hvis vi kigger på det andet regelsæt, man kunne lægge ned over sagen, altså den der gælder for PR og kommunikationsbranchen, kan man så klandre Scanlines og dermed Michael Kristiansen for urent trav?

Næppe. Scanlines betaler rådgiveren penge for at fremme rederiets interesser, og det gør han efter bogen ved at søge foretræde for ministeren, og det er en legitim del af den korporative beslutningsproces, vi har i dette land.

Dér, hvor Kristiansen træder forkert, er ved at forfølge og nedgøre ministeren med alle til rådighed stående midler, også i det medie, der betaler ham for at være en neutral analytiker. Det tjener hverken ham selv til ære, eller hans kunde, Scanlines, interesser.

Det er nemlig amatøragtigt rådgivning og adfærd. Scanlines bliver lagt endnu mere for had, end rederiet er i forvejen. Scanlines forsøger at pushe det synspunkt, at Femernbroen er en dårlig forretning for samfundet. Selv Stevie Wonder kan se, at den faste forbindelse er en gevinst.

Etik som vinden blæser

Personer og gods vil blive transporteret billigere og hurtigere over en fast forbindelse, end det sker via færger, og nogle økonomer hævder endda, at gevinsten vil være i størrelsen 200 mia. kr. over 50 år. Størrelsen kan diskuteres, men ikke at der er en gevinst.

Det triste er ikke, at Michael Kristiansen og hans kapitalfond ejede opdragsgiver har forsøgt at få indflydelse på beslutningen. Det er hans ret. Det triste er, at han bruger uetiske midler, når hans indsats bremses.

Og han og TV 2 bliver endnu et eksempel på, hvor etikken skrider hen i disse år, og vi ender med, at medierne ”blot” er aktører i en politisk proces, hvor medierne vælger side som vinden blæser. Parallellen til B.T.’s forsøg på at svine Stephen Kinnock til for at få ram på Helle Thoning umiddelbart før seneste folketingsvalg er illustrativ.

Den slags går ud over troværdigheden. Den seneste analyse fra Radius Kommunikation og Epinion viser, at politikere, bilforhandlere og journalister er de tre mindst troværdige erhvervsgrupper. Selv ejendomsmæglerne anses af danskerne for at være mere troværdige.

Med deres seneste optræden har Ulla Pors, TV 2 og Michael Kristiansen smidt endnu mere benzin på det bål. Kønt er det ikke, og den slags adfærd bidrager ikke til, at medier, journalister og kommunikationsrådgivere løfter niveauet i den offentlige debat.

Christian W. Larsen er ansvh. redaktør for Markedsføring og markedsforing.dk siden i 2007. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for Det fri Aktuelt og Dagbladet Dagen.

Kommentarer