Articles tabs

Courses tabs (CT)

custom add this

Et nytårsønske

Og det skete i de dage … læser vi i juleevangeliet, men hvad var det, der skete? En lille dreng, Jesus hed han, blev født i en stald, fordi hans far, Josef, ikke kunne få et værelse på et hotel.

Den ydmyge bolig ændrede ikke ved, at vi betragter fødslen som et mirakel … af flere grunde. De religiøse må andre tage sig af. Jeg ser det som kommunikation af en eneste ting: Håb.

Englene sang om fred på jord, og det er vel det centrale budskab, og at det budskab leveres i ekstremt ydmyge omgivelser har forfatterne givetvis været bevidste om. Det var ikke kejser Augustus, der serverede budskabet for offentligheden.

Grunden til, at Maria fødte i en stald, var, fordi Augustus ville tælle sine borgere, så han fik den rette skat krævet ind. Og da Betlehem var hjemsted for mange flere, end de faktiske beboere, var hoteller og herberger optagede.

Trump fejler jo ikke noget

Nu er den fortælling ikke den ældste, jeg kommer i hu i disse dage. Her kommer nogle, der får mig til at tænke på, at jeg ikke i min levetid har set noget om kommunikation, vore forfædre ikke allerede har nedskrevet.

– Enhver kan blive vred – det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde – det er ikke let, mente Aristoteles for over 2.300 år siden.

I disse Trump-tider er det værd at tænke over. Det er jo ikke Trump, der fejler noget. Det er mennesker, der abonnerer på bestemte værdier, og som stemmer ham ind på posten, man bør adressere.

Det gør vi ikke ved vrede. Og hvis nogle har brug for en god bog med fif, så er Tor Nørretranders’ ”Se frem” en fin start. Han sender os ind i 2018 med optimisme i sindet, og det har vi vist brug for.

Hjælperen må først ydmyge sig

Næste inspiration kommer fra Søren Kierkegaard, der allerede i 1859 skrev om kommunikation, og som vi kan bruge i dag. ”Sand hjælpekunst” hedder det.

– At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. 

– For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.

Mageløst og så præcist. Hvor tit ser vi ikke, at vi råber og skriger, og der kommer intet godt ud af det. Til gengæld: Når vi hvisker, øges muligheden for, at nogle både hører budskabet og lytter til det.

Ethvert menneske er et mål i sig selv

Endelig er der naturligvis Immanuel Kant, der formulerede sit kategoriske imperativ i slutningen af 1700-tallet således:

– Handl således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål.

Det er det, vi senere populært har oversat til: Ethvert menneske er et mål i sig selv, ikke et middel til at opnå et mål. Puha, for en fordring, ikke sandt.

Det mest interessante er, at Kant ikke når frem til synspunktet, fordi han er ”et godt menneske”. Nej-nej, han er jo oplysningsmand, og han mener naturligvis, at det er rationelt for mennesket at tænke og agere hensynsfuldt i samspillet med andre.

Af samme grund accepterer Kant staten som autoritet, selv om mennesket er selvstændigt, rationelt og bør have modet til at stå ved sine egne valg. Men friheden findes først inden for de rammer, staten opstiller. Friheden, fortolket af det enkelte menneske, er (desværre) en lovløs frihed, der ikke tjener mennesket.

Stjernehimlen og moralloven

Lad os gå ud af landevejen og ind i fremtiden med endnu et Kant-citat:

– To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo mere vedholdende jeg tænker over dem. Stjernehimlen over mig og moralloven inde i mig.

De ord er imponerende, og de giver ro på i en verden, hvor politikere kravler op i træer kun for at opdage, at alle andre også sidder deroppe. Nogle gør sig blot mere synlige end andre, og derfor er braget desto højere, når de rammer jorden.

Men de er mennesker, og de har synspunkter, vi ikke kan påvirke ved at råbe og skrige. Vores samtale skal med Kierkegaards ord ske ved at placere sig det samme sted, som personen man vil hjælpe befinder sig. Også selv om det ofte ser svært ud.

Det var bare det, juleevangeliet satte i gang, og som fik klassikerne frem i hukommeren. Og den visdom overstiger det, jeg har lært om kommunikation de sidste 45 år. Jo-jo, jeg har lært noget om brugen af diverse moderne værktøjer, men den grundlæggende substans stammer fra Aristoteles, Juleevangeliet, Immanuel Kant og Kierkegaard.

Glædelig Jul og et Godt Nytår fra redaktøren og hans yngste barnebarn, der bærer den optimistiske fakkel videre, når den tid kommer.

Christian W. Larsen er ansvh. redaktør for Markedsføring og markedsforing.dk siden i 2007. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for Det fri Aktuelt og Dagbladet Dagen.

Kommentarer