Courses tabs (CT)

custom add this

Forskellen ligger i sprækkerne

Hvis vi finder de sprækker, der er i samfundet, er der muligheder for, at virksomheder gør en forskel til gavn for sig selv, stakeholders, medarbejdere og investorer. Det er præcis dét, moderne CSR handler om.

CSR-indsatser har for længst passeret det punkt, hvor det handler om ikke at blive taget med fingrene i kagedåsen, og dermed risikere (med god grund), at det skader ens omdømme.

I dag skal virksomhederne, udover det selvfølgelige i at opføre sig ordentligt og overholde lovgivningen, arbejde med CSR indsatser som en forlængelse af forretningen.

Men morgendagens vindere vil være dem, der kan se hullerne i vores samfund og vil være med til at løse væsentlige samfundsproblemer. For i sprækkerne mellem civilsamfundet og det offentlige, kan virksomhederne sætte sig selv i scene, hvor relationen til omgivelserne er kernen i moderne CSR.

Vi skal lytte til kunderne

Hvorfor nu det?

Vi er alle en del af et samfund, og bliver påvirket af de megatrends, der hersker. Det gælder selvfølgelig også virksomhederne, som er meget afhængige af deres stakeholders. Og som bør være lydhøre overfor de input, der kommer udefra.

Sagt på en anden måde: Vi skal tage kunderne alvorligt. Og her kommer et eksempel, som jeg selv og Jyske Bank har lært af.

Danmark vil i fremtiden komme til at mangle uddannede håndværkere. Mindre end hver femte unge (18,5 procent) i Danmark vælger en erhvervsuddannelse. Politikerne har med den tre år gamle erhvervsuddannelsesreform den ambition, at mindst 25 procent af en årgang i 2020 skal blive faglærte.

Ifølge Berlingske (27. december 2017) tvivler undervisningsministeren på, at det lader sig gøre at nå de 25 procent, men at hun og embedsmændene arbejder på sagen. Jeg skal ikke her ind i en diskussion med ministeriet, blot konstatere, at vi er en håndfuld partnere, der måske har nøglen til en del af løsning. For samfundet skriger på langt flere unge med ”kloge hænder”.

Vi har i Jyske Bank har lyttet til vore stakeholders, erhvervslivet, håndværksmestre m.m. og fundet en løsning, der kan bidrage til løsningen af dette problem.

Men det er ikke kun samfundets behov, vi her tænker på. Det er de unges muligheder for i fremtiden for at udvikle deres kompetencer og for at få et godt liv. For mange unge er et langvarigt studie uden realistiske jobmuligheder et rigtigt dårligt valg. Især når de kunne blive gladere ved at gå en anden vej.

Private aktører

Vi er meget konkrete på, hvordan det kan gøres og har allerede gode erfaringer fra tidligere projekter, hvor det er lykkedes at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Ligesom vi har fire pilotprojekter på tegnebrættet til 2018, og som forhåbentlig vil inspirere andre til at trække på samme hammel.

Cabi (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats), Skolelederforeningen og Jyske Bank vil med projekt ”Flere Kloge Hænder” forsøge at gøre det mere attraktivt for unge at vælge en af de hundredvis af praktiske uddannelser, der eksisterer.

De unge skal allerede i udskolingen inspireres til at overveje en praktisk uddannelse som begyndelsen på en karriere, der ikke kræver et gymnasieforløb. Der skal være stolthed i at vælge en praktisk uddannelse, og (skoletrætte) unge bør ikke se en faglig uddannelse som den ”næstbedste løsning”. Tværtimod.

Vi har i samfundet reelt brug for dygtige unge, der primært vil arbejde med hænderne, og det er præcis det, vores projekt ”Flere Kloge Hænder” ønsker at løse.

Reel praktisk erfaring skal inspirere

Hvad er det så, partnerskabet bag projektet vil, og hvad går de fire pilotprojekter ud på?

Idéen er, at udvalgte skoler og elever i 8.-10. klasse i skoletiden deltager i en håndværksmæssig forskønnelse eller forbedring af et lokalt område, bygning eller lokale valgt af de unge og som efterfølgende vil komme de unge, lokale beboere og lokalmiljøet til gode.

Det kan være et ungdomsklubhus, et fællesareal i et boligområde, et gartnerprojekt og lignende. Projektet planlægges og gennemføres med en lokal projektleder og i tæt samarbejde med den lokale erhvervsskole, lokale håndværksmestre samt selvfølgelig deres folkeskole, der også skal stå for, at undervisningen indeholder de målsætninger, ministeriet kræver.

Selve forskønnelsen, eller den valgte forbedring, tager en til to uger, hvor de unge i praksis arbejder med forskellige håndværksmæssige discipliner under kyndig vejledning af håndværksmestre og erhvervsskoleundervisere.

Både før og efter det praktiske arbejde inddrages de unge i opgaveløsning og refleksion målrettet projektet – dels med fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere projektet i praksis, og dels med fokus på at få mere viden om erhvervsliv, uddannelsesmuligheder og karriereveje.

Der er med andre ord tale om undervisning i dansk, matematik, geometri, formidling og samfundsfag, og så selvfølgelig de praktiske fag, som de stifter bekendtskab med "ude i marken”.

Alle bør bidrage til at løse problemet

Hvorfor ønsker et utraditionelt partnerskab som CABI, Skolelederforningen og Jyske Bank at arbejde med et projekt af den karakter?

Fordi vi har interesse i at støtte iværksættere og virksomheder generelt til at få kvalificeret arbejdskraft og dermed succes og vækst.

Hvis Danmark mangler faglært arbejdskraft, så skal vi naturligvis bidrage, hvor det giver mening. Og hvor vi har erfaringerne med at løse et samfundsproblem.

Men det bliver samtidig et eksempel på, at vi plejer vores omdømme, er agenda-sættende og tager vores interesser i det danske erhvervsliv alvorligt. Vi har endelig erkendt, at virksomheder i højere grad skal tænke udefra-og-ind i stedet for som i gamle dage at råbe indefra-og-ud.

Relationen til omgivelserne er kernen i moderne CSR. Virksomheder får udvidet license to operate ved at være med til at løse samfundets vigtigste problemer og få skabt troværdige relationer med mennesker omkring sig.

Hvilket til syvende og sidst giver os legitimitet og ret til at tjene penge, hyre de bedste medarbejdere, og sikre eksterne investorer lægger pengene hos os.

Derfor er CSR gået fra at være noget bagud skuende, noget defensivt, til at være en offensiv. Man kan være sige, at vi bruger CSR til at have ret til at være i markedet og blande os … også til at tjene penge.

Lene Hjorth er afdelings-direktør for koncern-CSR i Jyske Bank. Uddannelse: Cand.phil. og Master i kommunikation. Lene Hjorth er bestyrelsesformand for Kofoeds Skole og bestyrelsesmedlem hos Det Sociale Netværk, Psykisk sårbar og Innovation Silkeborg. Lene er formand for CSR-klubben i Huset Markedsføring. Blandt de mange CSR-initiativer koncernen arbejder med er følgende projekter der sigter efter at forbedre vilkårene i de almene boligområder,og Projekt NABOrum, der arbejder med at skabe fællesskab i boligområderne. Dernæst "Flere praktikpladser" og "MurMal", der går ud på at lokalmiljøet sammen med professionelle kunstnere forskønner udvalgte byrum. Internt i virksomheden har 17 udviklingshæmmede gennem mere end 13 år varetaget den daglige rengøring.

Kommentarer