Courses tabs

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

Der er ikke noget indhold i denne kategori

Vælg venligst en anden kategori

custom add this

Bæredygtighed og klimastrategier

Vi kender efterhånden alle til billeder af isbjørne der balancerer på smeltende isflager. Men på trods af holdninger som peger i den modsatte retning, er det vanskeligt for de fleste at motiveres til at opføre sig mere bæredygtigt.

Der er flere grunde til, at bestræbelserne og de noble hensigter fejler. Dels er det langt fra altid klart, hvad man konkret skal gøre for at opføre sig ansvarligt. Hvis det bæredygtige valg var enkelt og gennemskueligt, ville det således hjælpe.

Dels er bæredygtige valg hæftet op på abstrakte størrelser som ”kommende generationer” og ”mennesker i fjerne lande”, som kan være svære at relatere til. Bedre bliver det ikke, hvis bæredygtighed skal sælges på, at vi har et ansvar for dyr, der ikke ligner os eller ansvar for naturen i al almindelighed. De dyr der kom sidst med på Arken opleves af mange som vanskelige at identificere sig med.

Hvis det er fjernt fra os i afstand, i tid, socialt eller biologisk, bliver det også oplevet som fjernt fra os psykologisk set. Og det kan gå ud over vores motivation.

Levestandard

Identificerer man sig ikke med en anden gruppe og dens problemer, er det svært at mobilisere en bestemt adfærdsændring. For at hjælpe andre er ikke nødvendigvis omkostningsfrit. Nogle gange kan hjælp tværtimod betyde, at man selv lider afsavn. Sandheden er jo, at bæredygtige rutiner og en klimavenlig adfærd kræver, at folk sænker deres levestandard. Og er man virkelig villig til det?

Viljesvaghed og manglen på selvkontrol skyldes, at vores mere direkte fornøjelser – fristelser der følger med en privilegeret livsførelse – bliver udskudt. For som nævnt, er generationer i en fjern fremtid eller mennesker man kun føler et nært tilhørsforhold til, når skåltalen skal leveres, for abstrakte størrelser til at fungere som oplagte motivationsfaktorer.   

Incitamenter og kortsigtede gevinster

Det er psykologisk sværere for os at opgive noget der foregår lige nu og her, eller som ligger i den umiddelbare nære fremtid, end hvis det er noget man kan se frem til om lang tid. Ønsker man at folk ændrer bestemte adfærdsmønstre, kunne man derfor i stedet fokusere mere målrettet på, at vi er mere villige til at opgive en fornøjelse, hvis den ligger et stykke ude i fremtiden.

Man kan ændre forbrugernes indkøbsvaner til noget mere bæredygtigt ved at tilbyde dem belønninger på kort sigt. Hvis man etablerer nogle mærkbare konsekvenser i form af gevinster, eller ved at besværliggøre visse typer handlinger, er det incitamenter til at ændre bestemte indgroede adfærdsvaner.

Der skal nemlig noget ekstra til for, at vi bryder adfærd, der har uhensigtsmæssige langsigtede konsekvenser. For vi er ikke naturligt tilbøjelige til at fokusere på langsigtede mål og deres gevinster.

Så hvis man derfor forstår at kombinere noget af det, vi ikke kan lide – men som er godt for os, for vores fremtid, for andre mennesker, for dyr og skabninger, for klimaet – med noget vi godt kan lide, kan man danne grobund for en mere bæredygtig adfærd. Bæredygtige alternativer kunne eksempelvis koste ligeså meget som konventionelle alternativer, eller være billigere, så man sparede penge samtidig med, at man hjalp klimaet.

Små konkrete skridt

Enhver rejse starter med det første skridt. Målsætninger om at handle mere bæredygtigt er i den henseende ikke anderledes.

Markedsføring af bæredygtige tiltag handler om at præsentere folk for lette realiserbare skridt, som de skal tage for at opnå deres målsætninger. Hellere noget der er realistisk, og som har en rimelig chance for at lykkes, end en mere ”ambitiøs” målsætning, der ikke er sandsynlig at gennemføre. Når man med succes har taget de første skridt, kan man sætte sig nye mål.

Og så viser undersøgelser, at man har mere held med at få folk til at gennemføre bestemte adfærdsændringer, hvis det bliver formuleret som en gevinst. Hvis man i stedet formulerer det som en straf eller et tab, har det derimod den modsatte effekt.

Jakob Rachmanski er adfærdsspecialist i Adfærdshuset og foredragsholder ved Instituttet for Fremtidsforskning. Han har en baggrund som cand.mag. i filosofi. Han hjælper organisationer med at påvirke målgruppers følelser, oplevelser, vurderinger og beslutninger gennem brug af adfærdspsykologi. Følg ham på @rachmanski eller tag en snak på 5190 6119.

Kommentarer