”En modig kunde”, kalder reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners Tuborg Squash. For der bliver ikke lagt fingre i mellem i den nye Squash-kampagne, der skal lancere en økologisk Squash-sodavand under taglinen ”Mindre sød”. Se de første film her.
Da Tuborg og Wibroe, Duckert & Partners i vinters satte sig sammen for at afdække Tuborg Squash’ ”brand-DNA” var det ikke med en specifik kampagne i sigte.
Her blev måske ikke talt så meget Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard – parret der udødeliggjorde tv-reklamerne for den orange læskedrik for snart mange år siden – men arbejdet lagde helt sikkert en strategisk bund for Squash-brandet, der nu udvides med en ”økologisk, sukker-reduceret grapevariant”.
Den økologiske skvash lanceres med et brag, siger Rasmus Bendtsen, brand manager hos Tuborg.
- Vi ville bruge lanceringen af den nye økologiske Squash til at minde danskerne om, at Tuborg Squash på mange måder mere er folkets appelsinvand end Tuborgs, siger han.
Jura: Når markedsføring bliver krig - hvor langt kan man gå?