Articles tabs

Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



SØREN CHRISTENSEN

Titel:
Strateg & partner
Virksomhed:
Robert/Boisen & Like-minded
Titel:
Strateg & partner
Virksomhed:
Robert/Boisen & Like-minded
Erfaring:
Søren startede sin karriere som Account Manager i Publicis, men i 2000 skiftede Søren Publicis ud med Robert/Boisen & Like-minded, hvor han i dag sidder som Client Service Director. I 2008 blev han medpartner i samme bureau.

SØREN CHRISTENSEN

Søren Christensen er i sin funktion som Partner og Client Service Director i Robert/Boisen& Like-minded et af de bærende strategiske kræfter bag en af Danmarks mest prisvindende bureauer. I 2017 har de blandt andet vundet Grand Prix prisen til "Advertising Effectiveness Awards" for deres kampagne "Spritstiv Speeddate", som de har lavet for Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden. Herudover har de haft stor succes med "Sync julen ind" for Flying Tiger Copenhagen. Kampagnen vidner om Sørens flair for digitale eco-systemer samt forståelse for den digitale forbruger anno 2018. Søren er igen i år en del af The M List, fordi han sammen med Robert/Boisen& Like-minded har skabt kampagner, der både strategisk, kreativt og resultatmæssigt har gjort en målbar forskel for kunderne.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?
Kulturen i et bureau er helt afgørende i forhold til at lave rigtigt stærke løsninger. Derfor er jeg som bureauets HR-minister super tilfreds med, at bureaukulturen i øjeblikket har det godt med høj medarbejdertilfredshed og masser af lyst til at gøre sig umage.
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?
Måske at vi ikke vandt noget i Cannes, men det er jo bare ren forfængelighed. I det store hele er jeg superstolt over vores 2017 og af hele holdet.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?
At få skabt mere begavede ægteskaber mellem stærke idéer og de mange nye digitale redskaber. Det er ikke enten/eller. Det er både/og.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Internettet, branchemedier, SXSW, venner, kolleger, bøger (yeah right), tv-serier, når jeg cykler, nyheder, andre brancher, diverse seminarer og konferencer, i supermarkedet, over en øl…alle mulige steder.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Niels Heilberg. Mange taler om at løfte niveauet på dansk kreativitet. Niels har i en årrække gjort noget ved det med arrangementer som "Den nye danske kreativitet” og "Creative works". Respekt for at søsætte konkrete projekter, der øger vidensdeling og inspirerer på tværs af bureauerne.
Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
At være med til at producere arbejde, der skaber opmærksomhed, engagement, følelser og handling hos dem, der er bedøvende ligeglade med reklame (= stort set alle andre end os i branchen).

custom add this