Umiddelbart skulle man måske tro, at det ofte kunne være tæt på uoverskueligt at have ansvar for ca. 400 mand, et milliardbudget og hele verden som sin legeplads. 

Men det er faktisk relativt enkelt at håndtere. Hvis der altså arbejdes efter maksimalt fem kpi’er og man er i stand til at vide, hvad det er man ikke selv ved. Og så skaffe de kompetencer. 

Det mener den 53-årige Hanne Søndergaard, der er en af de fem nominerede til Årets CMO, og som i podcasten CMO Talk fortæller, hvordan hun håndterer Arla Foods globale marketing-indsats – og hvilken rolle digitaliseringen spiller. 

I podcasten, der blandt andet kan høres i iTunes og nedenfor, fortæller hun blandt andet, hvilke fem KPI’er, som hendes teams arbejder efter, ligesom hun løfter noget af sløret for, hvordan Arla Foods arbejder med de samme produkter i vidt forskellige lande. 

I forbindelse med kåringen af Årets CMO den 18. januar har Markedsføring produceret fem podcasts i samarbejde med IBM, som er partner på eventen. 

De fem udsendelser, der bærer titlen ”CMO Talk”, indeholder længere samtaler med de fem nominerede til Årets CMO. 

De fire øvrige podcasts kan høres nedenfor. Alle fem udsendelser kan også høres efter søgninger på for eksempel iTunes eller Spotify.

CMO Talk: Manden der har sat marketing i centrum

Morten Boye er manden, der har sat marketing i centrum hos Carlsberg Danmark. Han har udover ansvaret for marketing også ansvar for blandt andet innovation. I denne udgave af CMO Talk forklarer Morten Boye, hvorfor netop marketing og innovation bør spille sammen.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Bolia-chef forklarer - omnichannel er både løsningen og problemet

Line Bering Larsen er som International Marketing & Omnichannel Director hos Bolia en central person i møbelbiksens forretning. I denne udgave af CMO Talk forklarer hun blandt andet, hvorfor omnichannel er både løsningen og problemet på tidens udfordringer.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Kvinden bag Kviks rekorder

Lisa Gøttler er kvinden bag Kviks imponerede resultater, der især er skabt gennem Data Driven Marketing. I denne udgave af CMO Talk tager Lisa Gøttler os med ind i Kviks hjerte og giver eksempler på, hvordan køkkenfirmaet finder magien i data.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Tivolis digitale rejse

Michala Svane har som VP for Marketing & Sales i Tivoli været med til at sende den gamle have ud på en ny rejse. I denne udgave af CMO Talk stiller vi skarpt på, hvordan Tivoli arbejde med costumer experience og bruger data – i dag og i fremtiden.

LYT I ITUNES