Det partnerejede skandinaviske kommunikationsbureau Geelmuyden Kiese har modtaget fin hæder fra PR-bureauernes globale brancheorganisation, ICCO.

Bureauet er således blevet kåret som Independent Agency of the Year ved den nyligt afholdte prisuddeling ICCO Global Awards 2018 i London.

Og det vækker glæde hos grundlæggeren af bureauet, Hans Geelmuyden:

- I maj kårede kunderne GK til ”Årets kommunikationsbureau 2018” i Norge. Og nu har PR-bureauernes globale brancheorganisation kåret os til bedste uafhængige bureau i EMEA. Så nu fejrer vi i et nanosekund, før vi løber videre, sagde han efter modtagelsen af den fornemme pris.

Også på det danske kontor er der udbredt glæde over den internationale anerkendelse:

Stor ros til bureauet

– Jeg er super stolt af den her anerkendelse fra ICCO, som er en fjer i hatten for det gode samarbejde, vi har mellem Norge, Danmark og Sverige, siger Managing Partner og leder af det danske kontor, Karne Lykkebo, og tilføjer:

- Skandinavien kan godt opfattes som en lille plet på landkortet i EMEA-sammenhænge, og der er mange dygtige bureauer, så at vi vinder over bureauer som EM og belgiske Instinctif, ser vi som en stor ros.

LÆS OGSÅ: GEELMUYDEN KIESE VOKSER IGEN.

Juryen ved prisuddelingen er sammensat af repræsentanter fra forskellige interessegrupper i kommunikationsbranchen samt repræsentanter fra organisationer, leverandører og bureauer over hele verden.

ICCO (International Communications Consultancy Organization) repræsenterer flere end 3.000 kommunikationsbureauer gennem brancheforeninger i 66 lande.

Læs mere om uddelingen og de nominerede her