I 2017 vandt det kreative bureau Anew nomineret to priser ved New York Festivals Advertising Awards – og til næste år skal bureauets kreative direktør, Jakob Blom, sidde med i juryen, der afgør, hvilke reklamefilm, der skal hædres.

Han skal bedømme 19 kategorier sammen med folk fra verdens bedste kreative bureauer, og Jakob Blom er naturligvis begejstreret for nyheden:

- Jeg er glad for dette skulderklap. Det er et fornemt selskab at være i med de andre jurymedlemmer fra hele verden, lyder det fra ham i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget spændt, og jeg glæder mig til at se og vurdere alle de banebrydende reklamefilm, fortsætter Jakob Blom.

Stryhn’s-kampagne banede vejen

Valget er faldet på netop Jakob Blom fra Anew, da han i 2017 var med til at vinde sølv og bronze med bureauets film for Stryhn’s, ”Skurvognen” (på engelsk ”Food For Men”).

Filmen har også været shortlistet til Cannes Lions og True Awards samt vundet priser ved Epica og London International Awards.

New York Festivals finder sted i maj 2019. Voteringen for jurymedlemmerne går allerede i gang til marts.

Se, eller gense, Skurvognen her: