Hansen & Ersbøll Agenda er nomineret til en SABRE Award, hvor i alt fire danske cases i år kan vinde priser.  

Bureauet, der er kæmper i kategorien Government Agencies, stod for aktivering af borgerne under regeringens grønne topmøde, P4G Summit, i oktober 2018, og for det arbejde er bureauet således nomineret for dets installation ”Verdensmålslejligheden: Dit Bæredygtige Liv”, der stod på Rådhuspladsen i København. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Her kunne borgere opleve, hvad man kan gøre leve mere bæredygtigt. I hvert af ”lejlighedens” rum blev borgere således præsenteret for globale udfordringer. Samtidig blev de eksponeret for, hvad man som borger selv kan gøre for at leve mere bæredygtigt. Eksempelvis kunne man gennemføre en "tour de chambre" og via en app få svar på, hvor meget grønnere verden kan blive, hvis man selv ændrer hverdagsvaner.

Ole Thonke, der er kontorchef for Vækst, beskæftigelse og erhvervsudvikling i Udenrigsministeriet, siger i pressemeddelelsen, at installationen "skabte et unikt link mellem et partnerskabsinitiativ på højt politisk niveau og de borgere, som står til at få gavn af en grønnere og mere bæredygtig fremtid."

Det oplyses, at man i Københavns Kommune i forbindelse med efterårets C40-topmøde arbejder aktivt med borgerindragelse. Kommunen var derfor medvært for installationen. 

- ”Dit Bæredygtige Liv” var et godt eksempel på, hvordan man kan formidle Verdensmålene på en brugervenlig måde og involvere borgerne aktivt. Det er helt centralt, hvis vi skal realisere byens ambitioner om at bidrage til Verdensmålene, siger kontorchef Annemarie Munk Riis fra Kontor for Vækst og Erhverv.

Hos det nominerede bureau er der stolthed: 

- Det er flot at se, hvordan centrale aktører i Danmark går forrest for at sikre borgerinddragelse i opfyldelsen af Verdensmålene, lyder det i pressemeddelelsen fra bureauets partnere, Lotte Hansen og Charlotte Ersbøll.

SABRE Awards, der kaldes PR-branchens uofficielle EM, afholdes 22. maj i London.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

FAKTA: De danske finalister ved SABRE Awards EMEA 2019:

Digital Campaign 

Det sker ikke for mig — Holm Kommunikation for Sikkerhedsstyrelsen

Executive Communications 

Kapitalforvaltning i kommunerne - Geelmuyden Kiese for Alm. Brand

Government Agencies 

P4G Topmøde i Danmark/Your Sustainable Life - Hansen & Ersbøll Agenda for Udenrigsministeriet

Institutional Image 

Balletfestival — Det Kongelige Teater – intet bureau nævnt