Med to gange guld, fire gange sølv og en enkelt bronze ved den internationale prisfest Clio Awards 2019 har tre danske bureauer igen sat sig selv – og Danmark – på det kreative verdenskort. 

Festivalen har netop offentliggjort årets vindere, og det bør give anledning til at poppe en flaske champagne eller to hos Mensch, & Co. - og sommerens Grand Prix-vinder ved Cannes Lions: Virtue. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

De danske Clio Awards 2019 fordeler sig således som følger:

- Mensch/Sansir – to gange guld og en sølv for ”Closed for Maintenance” for Visit Faroe Islands.

- & Co  - to gange sølv for ”The Lift” for Bianco, produceret af New Land.

- Virtue – en sølv og en bronze for ”adDRESS_THE_FUTURE” for Carlings

& Co. i front

Den samlede danske Clio-præstation topper dermed resultatet fra sidste år.

Dengang blev det til tre trofæer: Sølv til & Co. for filmen ”Hate”, ligeledes for Bianco, bronze til Mensch/Sansir, ligeledes for Visit Faroe Islands - og bronze til Mellow Cph for Auctioneers Of Fine Art for Bruun Rasmussen.

Til gengæld kan vi ikke prale af rekord, som tilfældet var i 2017.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Dengang vandt danske cases ikke færre end 13 Clio Awards: De ni af dem - tre af guld, fire af sølv og to af bronze – gik endda til et enkelt bureau: & Co. for de to massivt prisbelønnede cases ”All That We Share” og ”The DNA Journey”.

Ellers skal vi tilbage til 2014 for at finde Clio-guld til Danmark.

Og ja, det gik såmænd også til &Co., da man for Bestseller-brandet Jack & Jones vandt en guld og to bronze for kampagnen ”Made from Cool” med skeuspilleren Christopher Walken rollen som mystisk skrædder.

Svær at vinde

Og selv om mange på den internationale bane måske mere kigger til Cannes Lions, søster-showet Eurobest og i stigende grad D&AD, så tillægges Clio Awards faktisk ganske stor betydning. Også herhjemme.

Prisen fejrer 60 års jubilæum i år, og den er, i hvert fald ifølge showets egne oplysninger, ikke sådan lige at komme i nærheden af.

Færre end 20 procent af de indsendte cases bliver shortlistet, under fem procent modtager en statuette - og under en procent modtager en Gold Clio. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Ud over hovedpriserne, uddeler Clio Awards hen over året også en række special awards: Clio Music, Clio Health, Clio Sport osv.

Og også her har Danmark af og til markeret sig - senest da Envision for tredje år i træk vandt priser: Denne gang tre gange bronze ved Clio Sports Awards for sit Hummel-arbejde ”Patchwork of Dreams”. 

Clio Awards-ceremonien løber i år af stablen på Manhattan i New York den 25. september – og du kan nærstudere alle vinderne her