LAS VEGAS: De fleste hundeejere ved sikkert, hvor svært det kan være at tage et ordentlig billede af en hund - ikke mindst en selfie.

Løsningen er imidlertid enkel: En klips til mobiltelefonen, hvor man kan montere en Pedigree Dentastix. Det får angiveligt enhver hund til at sidde stille og stirre fokuseret på telefonen.

Den idé var med til at sikre det newzealandske bureau Colenso BBDO den fineste pris, en Diamond Award, ved årets Echo Awards, hvor danske bureauer også klarede sig fornemt i år.

Udover klipsen, der hedder en Pedigree SelfieStix, gik bureauet en tand videre.

Ved hjælp af AI fik de scannet et utal af billeder af hunde  for at kunne udvikle Pedigree SelfieStix filtre:

Colenso BBDO vandt i øvrigt også fire guld Echos bl.a for bedste brug af teknologi, bedste brug af mobil og bedste integrerede kampagne.

Det er altså et bureau, der er værd at følge, da det år efter år skaber de fantastiske kampagner og vinder tilsvarende mange priser. Bl.a for brewtrolium, så vi så en kreativ dansk variant af på Roskildefestivalen.

Kirsten Dinesen fra PR og content marketing bureauet Frontpage skriver i år hjem om de faglige indlæg fra &then konferencen i Las Vegas.