Som beskrevet 29. april var der fine danske vinder-muligheder ved den 24. udgave af Webby Awards, der også kaldes for VM i Web.

Nu er vinderne offentliggjort, og det er godt nyt for de syv danske bureauer, der kunne hive Webby Winner- eller People’s Voice Winner-trofæer hjem ved awardshowet, som i år blev afholdt på nettet på grund af coronakrisen og var omdøbt til WFH, Webbys From Home.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

To priser til & Co., Hello Monday og Granyon

Tre af de danske bureauer hev hver to priser hjem ved Webbys, der i år modtog næsten 13.000 indsendelser fra 70 lande verden over.

Det drejer sig om & Co., der vandt to priser for bureauets The Lift-arbejde udført for Bianco Footwear, og Hello Monday, der hev priser hjem for arbejder udført for to forskellige kunder – Erika Senft Miller og Alan Menken.

Endelig kunne det unge bureau Granyon også lade sig fejre med to priser for The Third Strike-kampagnen for The Decarceration Collective. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Også hæder til Hjaltelin Stahl, Belong, Norgram og The Unicorn

Dertil kommer, at Hjaltelin Stahl for Ekstra Bladet, Belong for VW, Norgram/Space10 for The Urban Village Project og The Unicorn for Læger uden Grænser, hver blev belønnet med én pris ved årets VM i web.

Og en Webby-award kan bestemt bruges til noget, siger Thomas Pries, partner og kreativ direktør i The Unicorn, der sammen med produktionsselskabet Thirsty vandt i kategorien Best Art Direction.

- Det er fedt og guld værd for et forholdsvis nystartet bureau som vores at bevise, at vi kan være med på den internationale scene, siger Thomas Pries.

Han fortsætter:

- Vi fandt lige ud af, at Spike Jonze vandt sidste år i samme kategori med HomePod for Apple, så det har vi pænt optur over.

Hver Webby Winner skulle i år indsende en såkaldt ”5 word Speech” i forbindelse med prisoverrækkelsen, og her kan du se The Unicorns bidrag:

Du kan selv tjekke alle vinderne ved årets Webby Awards ud her, og se de danske vindere herunder:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Her er årets danske Webby-vindere:

& Co.

  • The Lift for Bianco Footwear – Webby Winner i kategorien Best Writing.
  • The Lift for Bianco Footwear – Webby Winner i kategorien Social Video

Hello Monday

  • Alan Menken for Alan Menken – People’s Voice Winner i kategorien Professional Services & Self-Promotion  
  • Erika Senft Miller for Erika Senft Miller – Webby Winner i kategorien Art

Hjaltelin Stahl

  • Unmasking a racist agenda for Ekstra Bladet – People’s Voice Winner, Honoree, i kategorien Real-Time Response

Granyon

  • The Third Strike Campaign for The Decarceration Collective – Webby Winner i kategorien Activism
  • The Third Strike Campaign for The Decarceration Collective – Webby Winner i kategorien Best Homepage

Belong

  • California Stays for Volkswagen – Webby Winner i kategorien Auto & Auto Services  

Norgram/Space10

  • The Urban Village Project Microsite - Webby Winner i kategorien Websites.

The Unicorn + Thirsty (produktionsselskab)

  • LIFE for Læger uden Grænser – Webby Winner i kategorien Best Art Direction.