Danske Lotteri Spil, der står bag brands som Lotto, Eurojackpot, Vikinglotto og ”Alt eller intet”, har indgået en fireårig kontrakt med det digitale bureau Nordlid.

Kontrakten – der er et tocifret millionbeløb værd – er indgået efter afslutningen af et EU-udbud, der har kørt siden sommeren 2019.  

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor Mads Druekær Sønnichsen, Head of Digital Marketing i Danske Lotteri Spil, blandt andet giver det nye samarbejde følgende ord med på vejen:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Vi har brug for en stærk strategisk partner, der kan producere digitale oplevelser i særklasse og hjælpe os med at være på forkant med den digitale udvikling, siger han og fastslår samtidig, at ”det kræver et bredt team med stor forretningsforståelse, der kan matche og komplementere de kompetencer, vi selv har på det digitale område i Danske Lotteri Spil”

Dermed henviser han til, at Danske Spil de senere år har insourcet store dele af den digitale marketing-indsats som led i en større digital transformation af virksomheden.

Derfor skulle den nye digitale bureaupartner blandt andet ”udvise dyb forretningsmæssigforståelse og samtidig forstå at videreudvikle Danske Lotteri Spils eksisterende, avancerede digitale set-up til næste niveau”, som det formuleres i pressemeddelelsen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Dertil kommer, at bureauet skulle kunne arbejde tæt sammen med de reklamebureauer, der udvikler kommunikationsplatforme til Danske Lotteri Spils brands.

Det drejer sig om Robert/Boisen & Like-minded, Anew/Envision og Boye & Spellerberg/Mediacom, der blev tilknyttet efter et udbud på det kreative område, der blev afsluttet i august 2018.

Lasse Nygaard Christensen, administrerende direktør hos Nordlid, er ikke overraskende godt tilfreds med den nye opgave.

- Vi er naturligvis meget stolte og glade for at byde Danske Lotteri Spil velkommen hos Nordlid, lyder det blandt andet fra ham i pressemeddelelsen, hvor han også kalder det nye samarbejde for ”lidt af en drømmeaftale” og slutter:

- Og at vi fik endelig besked den 23. december 2019 kunne næsten ikke være en bedre julegave.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.