Hvor langt kan en magtfuld interesseorganisation gå uden at overskride den etiske grænse? Og hvor går grænsen for, hvor aktiv en bureau-ansat kan være på de sociale medier uden at blive part i en kampagne?

Det er de to centrale spørgsmål, der melder sig, efter det står klart, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer på den ene side og det integrerede bureau Mindshare på den anden, er dybt uenige om, hvor de grænser går.

Det var Martin Ove Rasmussen, nordisk CEO hos Mindshare, der - i kølvandet på Falck-sagen - i et opslag på LinkedIn åbnede ballet for den debat, der nu udfolder sig:

- Apropos smædekampagner og uetisk adfærd fra kommunikationsfolk. Vores kampagne ‘Burgris - Nej tak’ for Dyrenes Beskyttelse i 2017 fik folkene hos Landbrug & Fødevarer og deres venner op af stolen, skrev han i et indlæg. 

Videre hedder det:

- Vores medarbejdere blev overvåget personligt på sociale medier og vores kunder blev kontaktet direkte og stillet til regnskab for at samarbejde med os. Heldigvis mistede vi hverken medarbejdere eller kunder, og kampagnen førte til ændret lovgivning og hermed bedre vilkår for danske grise.

Således blev scenen altså sat. Og parterne er rygende uenige. Om stort set alt.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER - KLIK HER.

”Slet ikke i orden”

Kampagnen, der allerede skabte heftig debat på sociale medier og traditionelle medier efter lanceringen i august 2017, krævede bedre forhold for grise og satte blandt andet fokus på halekupering og kastration af hangrise.

Den var desuden en del af en international kampagne, der blandt andet havde til formål at indsamle underskrifter. Men den handlede ikke, understreger Martin Ove Rasmussen, om at afskaffe griseproduktion.

Mindshare-chefen kalder det for ”fair, at man udfordrer en kampagne med saglige argumenter.”

- Og jeg kan også sagtens forstå, at det sker, når en kampagne udfordrer et stort erhverv, der har mange interesser på spil. Alt var dog gennemtestet, og der blev ikke trukket noget tilbage, siger han.

En artikel fra Mandag Morgen-sitet tjekdet.dk fra 23. november 2017 fortæller dog, at en central kampagne-påstand blev modsagt af en ekspert og en myndighed, ligesom Dyrenes Beskyttelse efterfølgende præciserede en formulering.

- At en organisation som Landbrug og Fødevarer gik efter en medarbejder og andre kunder er langt ude. Og det kom bag på os, hvor langt de gik. Det er efter min mening slet ikke i orden.

På Twitter kan man stadig se den tråd, hvor ansatte i Landbrug & Fødevarer henvender sig direkte til en Mindshare-ansat, ligesom de gør en af bureauets øvrige kunder – Stryhns, som Landbrug og Fødevarer også tog direkte kontakt til – til en del af debatten. 

Afviser uetisk adfærd

Morten Høyer, der er direktør i Landbrug & Fødevarer, afviser, at man har handlet uetisk. Han skriver i en e-mail, at det er ”tankevækkende at Mindshare kobler dette til Falck-sagen”:

- Selvfølgelig kontaktede vi straks Stryhns og orienterede dem om sagen, da vi kunne se, at et dansk bureau begyndte at køre en smædekampagne mod det erhverv, Stryhns lever af. Jeg tror da egentlig, at BIOS ville have været glade, hvis de i sin tid havde haft en brancheorganisation, der havde gjort dem opmærksomme på, at et dansk bureau var i gang med at sværte dem til, skriver Morten Høyer:

Han skriver videre, at han ikke kan ”genkende, at mine medarbejdere skulle overvåge folk fra Mindshare.”

- Måske har den nordiske CEO fra Mindshare ikke opdaget, at Twitter er et åbent medie, og når en medarbejder fra Mindshare aktivt kaster sig ind i en kampagne mod vores medlemmer og endda bruger et hashtag, som vi selvfølgelig holder øje med, så er det da kun naturligt at give svar på tiltale. Det ville være virkelig dårligt arbejde af en interesseorganisation, hvis vi ikke orienterede interessenter i vores branche om, at en sag var under opsejling.

Martin Ove Rasmussen afviser, at bureauet var ”part i sagen.”

- Vi havde lavet en kampagne for en kunde, siger han.

Det giver Landbrug & Fødevarer-direktøren ikke meget for:

- I mine øjne bevæger Mindshare sig fra at lave en kampagne for en kunde, til at være en del af kampagnen, når man stiller sine medarbejdere til rådighed med blandt andet kritiske udsagn om dansk griseproduktion samt opfordringer til at deltage i en underskriftsindsamling mod et erhverv, skriver Morten Høyer.

"Alvorlige anklager"

Senere kalder han det ”tankevækkende, at en medarbejder fra Mindshare kan have så stærke følelser mod dansk griseproduktion og samtidig tjene penge på at arbejde for netop dansk griseproduktion.”

- I den kontekst synes jeg bestemt, det er relevant at spørge ind til dobbeltmoralen i omgangen med kunder. Jeg vil gerne overveje, om det var smart at lægge navne på virksomheder ud på Twitter. Samtidig synes jeg, at Martin Ove skal genoverveje, om han vil bruge sine medarbejdere i politiske kampagner i fremtiden, skriver Morten Høyer.

Om medarbejderens ageren på de sociale medier forklarer Martin Ove Rasmussen:

- Vores medarbejdere er passionerede om arbejdet for vores kunder og deler ofte deres budskaber og resultater. Det tror jeg, vores kunder sætter stor pris på. Vi baserer vores arbejde på indsigter og fakta, som vi kan stå inde for. 

Han, der altid er ”åben for at blive udfordret på dette. Netop som i kampagnen for Dyrenes Beskyttelse,” fortsætter:

- En smædekampagne tolker jeg som hån og bagvaskelse for eksempelvis at skade en andens forretning. Det mener jeg i høj grad, man kan beskylde personer i kredsen omkring Landbrug & Fødevarer for at udøve over for Mindshare.

Morten Høyer er omvendt ”uforstående overfor, at en diskussion på Twitter kan føre til beskyldninger om overvågning og andre alvorlige anklager.”

- Hans egen medarbejder har valgt at deltage aktivt i den kampagne. Når hans medarbejdere gør det, så er det selvfølgelig også legitimt at stille ham kritiske spørgsmål, ligesom han stiller kritiske spørgsmål til os, skriver Landbrug & Fødevarer-direktøren, der henviser til en stribe Twitter-tråde.

Uenigheder fortsætter

Det er ikke kun de etiske aspekter i sagen, som parterne er uenige om.

Martin Ove Rasmussen henviser til, at der siden kampagnen har ”været et stigende fokus på danske grises velfærd.” Samtidig indførte branchen bedøvelse før kastration 1. januar 2018, påpeger han.

- Og Ellemann-Jensen (Jakob Ellemann-Jensen (V), miljø- og fødevareminister, red.) har netop strammet reglerne for halekupering gældende fra januar 2019, lyder det videre. 

Men spørger man Morten Høyer, så hænger det ikke sådan sammen. Han oplyser, at branchen ”igennem længere tid” havde ”arbejdet på at udvikle produktionen.”

- Det har intet med ændrede regler eller love at gøre, og det har heller intet med Martin Oves kampagne at gøre, skriver Morten Høyer, der ikke mener, at ”hver eneste udvikling i erhvervet kan føres tilbage til en kampagne der engang kørte.”

Parterne bliver næppe enige foreløbig, men spørgsmålene, som debatten rejser, er stadig: 

Hvor langt kan en magtfuld interesseorganisation gå uden at overskride den etiske grænse? Og hvor går grænsen for, hvor aktiv en bureau-ansat kan være på de sociale medier uden at blive part i en kampagne?

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER - KLIK HER.