De har dannet par i mange år, men dette års Venstre-valgkampagne var den sidste, som Hjaltelin Stahl stod bag.

Det oplyser Steffen Hjaltelin på Facebook:

- Så er det slut. Jeg har været ansvarlig for Venstres kampagner siden 2004. Men denne blev den sidste. Hjaltelin Stahl er blevet købt af Accenture Interactive og Accenture laver ikke kampagner for politiske partier, skriver han og fortsætter: 

- Jeg er glad for at lukke festen med en effektiv kampagne, der gav stor fremgang til både EP og Folketinget. Mange tak til mine dygtige kolleger der har knoklet og til Venstre for et tæt og tillidsfuldt samarbejde. 

LÆS OGSÅ: STEFFEN HJALTELIN EFTER KÆMPE SALG: JEG SIDDER MED EN GRUNDLÆGGENDE FØLELSE AF LETTELSE

Steffen Hjaltelin illustrerer sin opdatering med et billede fra Marienborg, hvor han står sammen med blandt andet Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og særlig rådgiver Jacob Bruun.

Han afslutter sin opdatering således:

- Jeg ønsker jer alt det bedste!

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.