Oath har skiftet navn til Verizon Media. Det oplyser selskabet på sin hjemmeside, hvor der står:

– Vi opdaterer vores navn til Verizon Media og forbliver fokuseret på det, der betyder allermest – vores kunder, partnere, annoncører og talent.

Verizon er et Fortune 16-selskab, der blandt andet leverer integrerede løsninger til erhvervslivet globalt.

– Som Verizons mediegruppe bidrager vores brands, såsom Yahoo, TechCrunch og HuffPost, med at holde folk informeret og underholdt, kommunikerende og agerende, mens vi samtidig skaber nye måder for annoncører og partnere at skabe kontakt på, hedder det i teksten på selskabets hjemmeside. 

Den fortsætter:

– Med teknologier som XR, AI, machine-learning og 5G transformerer vi samtidig medier til morgendagen. Vi er skabere og programmører, drømmere og aktører, som sammen skaber morgendagens indhold, reklame og teknologi.

Selskabet oplyser, at forbrugerne ikke vil blive påvirkede af navneskiftet, ligesom man fortsat vil tilbyde partnere og annoncører "komplette løsninger".