Det digitale marketing-bureau s360, som Egmont er medejer af, har ansat tre nye medarbejdere, der alle kommer fra Google, oplyses det i en pressemeddelelse.

Johan Peen bliver pr. 1 maj COO i s360. Han får sæde i bureauets afdeling i København.

Han har en fortid som ”Partner Manager med ansvar for Googles samarbejde med flere af de største danske og nordeuropæiske performance marketing-bureauer” og, hedder det i meddelelsen, ”er tiltænkt en rolle i bureauets udenlandske ekspansion.” 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Den anden nyansættelse er Senior Account Manager Peter Andersen, der kommer fra Googles europæiske hovedkontor i Dublin. Peter Andersen skal fra 1. maj lede s360’s afdeling for Programmatic.

Udover Johan Peen og Peter Andersen er finske Hermanni Nurila også ny s360-mand. 1. april indtrådte som han som Managing Director i bureauets finske datterselskab. 

CEO i s360 Jakob Vedel siger i pressemeddelelsen:

- Det glæder mig altid meget at finde dygtige mennesker, som passer godt ind med vores værdier. Og så synes jeg, det siger noget om, hvor langt vi er kommet som virksomhed, at tre senior-profiler fra Google vælger s360 over en lysende karriere hos Google. Det gør mig ekstraordinært stolt af hele vores team.

s360 har tidligere i år opkøbt konkurrenten OnlinePartners. Bureauet, der blev stiftet i 2011, er specialiseret i digital marketing og har omkring 70 medarbejdere. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.