SAS har netop afsluttet et bureau-udbud for EuroBonus, der er det skandinaviske luftfartsselskabs bonus- og loyalitetsprogram.

Udbuddet omfattede brandaktivering og events, og det mundede ud i, at SAS EuroBonus fortsætter samarbejdet PS Communication i København, der bliver strategisk lead for en ny nordisk bureaukonstellation.

Den består af PS Communication i Danmark og Sverige samt bureauet George P. Johnson i Norge.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

PS Communication har samarbejdet med SAS EuroBonus de sidste fire år, og Tina Szczyrbak, Manager of Brand Engagement hos SAS EuroBonus, ser frem til at fortsætte dette.

- PS er en værdifuld partner, når det kommer til at mobilisere og aktivere den unikke skandinaviske karakter og tilgang til samarbejde, kreativitet, bæredygtighed og innovation, som vi har hos SAS, lyder det bl.a. fra hende i en pressemeddelelse.

”Et pænt nordisk budget”

Hos PS Communication er man naturligvis også glade for genvalget, da der er tale om ”et pænt nordisk budget”.

Størrelsen af dette ønsker parterne ikke at oplyse, og det samme gælder, hvem PS Communication var oppe mod i pitchen.

Derimod vil man gerne berette, at afslutningen af udbuddet falder sammen med implementeringen af et nyt strategisk fokus for SAS EuroBonus.

- Vi er allerede godt i gang med at udrulle den nye strategi, hvor SAS EuroBonus vil fokusere på et bredere udbud af oplevelser inden for musik, kultur, sport og oplevelser for hele familien, som skal aktivere alle medlemssegmenter, siger Casper Clement, Client Director hos PS Communication i København

- Det åbner op for en masse nye koncepter og ikke mindst muligheder med nye samarbejdspartnere, fortsætter han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Løb, ski og Lollapalooza

SAS EuroBonus er som nævnt SAS-gruppens bonus- og loyalitetsprogram og med 5,7 millioner medlemmer, favner man 25 procent af Skandinaviens befolkning og relationen til disse skal styrkes, fortæller Tina Szczyrbak.

- Vi vil fremover tilbyde bredere aktiviteter, så der er noget for alle. Både for dem, der har mange point og ofte deltager i SAS-events, og for dem, der måske aldrig tidligere har brugt deres point, siger hun.

Et eksempel på en aktivitet er ”Run with EuroBonus”, hvor EuroBonus-medlemmer kan opleve populære løb og halvmaratoner i hhv. Danmark, Sverige og Norge. 

Der bliver også mulighed for at teste Københavns nye skibakke til ”Ski with EuroBonus” og svenske medlemmer vil i år få mulighed for at benytte ”fast track”, hvis de tager til musikfestivalen Lollapalooza.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.