Frederik Jespersen, der har en fortid som Digital Performance Director i IUM Nordic og chef for Carats digitale afdeling, vender nu tilbage til bureauverdenen fra en stilling på kundesiden som marketingchef i OiSTER. 1. marts begynder Frederik Jespersen således som Head of Digital hos mediebureauet Tre Kronor Media.

Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse. 

- Tre Kronor Media er et mediebureau, som har gang i en meget spændende udvikling. Der er et enormt stort fokus på at sætte kunderne i centrum og sikre den absolut bedste levering. Samtidig sker mit skifte også på et stadie, hvor Tre Kronor Media for alvor er begyndt at udfordre de etablerede bureauer, siger Frederik Jespersen.

Gå ikke glip af dagens vigtigste nyheder – klik her.

Tre Kronor Media åbnede i Danmark i 2012. I efteråret blev Tre Kronor Media udnævnt til en Børsen Gazelle-virksomhed, mens Tre Kronor Media i Sverige er blevet kåret som årets bureau for fjerde år i træk, oplyser bureauet.

- Vi har haft en stærk og sund vækst de seneste par år med mange nye kunder. For os betyder vækst også udvikling, og vi glæder os til at styrke vores digitale kompetencer yderligere med Frederik ombord, siger Henrik von Bahr, CEO hos Tre Kronor Media, i pressemeddelelsen.

Tre Kronor Media er et full-service mediebureau med kontorer i Stockholm og København. Bureauet blev grundlagt i 2007 af profiler fra de store mediebureauer. 

Gå ikke glip af dagens vigtigste nyheder – klik her.