”En dygtig mekaniker er ikke nødvendigvis den bedste værkfører”, siger man, og den konklusion gælder også i bureaubranchen, mener de hos Montdor.

Her har man således netop ansat to nye direktører, og de er særligt rekrutteret med henblik på at løfte bureauets niveau både internt og eksternt, og sætte fokus på ledelse. 

Det drejer sig dels om Lars Kristensen, der er ny bureaudirektør. Han kommer senest fra Philip Morris, hvor han har mange års professionel erfaring med at lede mennesker og processer. Og med marketing.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Og dels om Torben Kappel, der i front for Montdors kreative afdeling skal være med til at drive kunderne og sørge for, det kreative team blomstrer og udvikler sig. Han medbringer erfaring fra bl.a. Wunderman, D’Arcy, Yellow og senest Action Europe.

Ejer-leder træder til siden

Posten som bureaudirektør er oprettet, oplyser bureauet, fordi ejer-leder Dion Guldbjerg har valgt at træde et skridt til siden og fokusere på sine helt store interesser – kundepleje, Experiential og Retail. 

Selv siger han i en pressemeddelelse om det nye set up, at man har været i dialog med de to nye folk i ”temmelig lang tid”:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Det har været afgørende at finde nogle med de rette stærke, faglige kompetencer, og som samtidig har de menneskelige egenskaber, der passer til vores måde at være bureau på. 

- Det er to meget vigtige positioner, vi har besat, og vi er mildest talt begejstrede for at få Lars og Torben på holdet, siger Dion Guldbjerg 

Både Lars Kristensen og Torben Kappel træder ind i Montdors ledelse, der desuden består af grundlægger, Dion Guldbjerg og strategisk direktør, Paul Hertz.