Gratis blade på cafeer og andre steder i byen er ikke et fænomen, der hænger sammen med sidste århundrede. De er kommet for at blive.
Sådan lyder udmeldingen fra medieplanlæggere fra tre af de store mediabureauer.
- Styrken og overlevelsesevnen ligger i, at gratis bladene er interessemedia og har hver deres karakteristika. Fx fremstår Gaffa som musikmagasinet, siger Susanne Melgaard Petersen, printplanlægger hos CIA Danmark.
Hun mener, at det er vigtigt, at magasinerne finder balancen og ikke bliver for nicheprægede og hvad der ellers følger af et meget lille oplag og en kamp for at overleve.
Niels Egerup, Print Director hos OMD er enig, og understreger, at gratis medier overordnet set er en vigtig mediegruppe.
- Mennesker har behov for fordybelse og kvalitets magasiner med fokus på en veldefineret målgruppe vil derfor også i fremtiden have sin berettigelse. De fleste blade har en klar profil overfor bestemte målgrupper, men der er også mange, der forsøger at have lidt om alt for alle i stedet meget om noget til færre, siger Niels Egerup.
Han nævner de brede blade som f.eks. Chili, der er startet på et strategisk godt tidspunkt og har haft heldet med sig.
- I dag er det langt vanskeligere at finde et “hul“ i markedet. Tendensen med at lave sit eget blad er vestlig, hvor vi føler os frie og føler vi kan gøre alt. Har vi et budskab, skal vi have mulighed for at udbrede det. Men det koster. Derfor har vi også set et hav af media som ikke overlevede i 80'erne og 90'erne. En god ide er ikke nok, siger han.

INGEN KANNIBALISME
På det seneste har en del ungdomsmedier været udsat for en massiv økonomisk turbulens, eksempelvis lukkede kulturmagasinet Blender medio oktober 2000 og ejerskabet af Tjeck Magazine overgik 100 procent til A-Pressen fra Advice Media & Marketing. Gaffa skrantede også indtil medarbejderne valgte at fremskaffe midler til at stifte et aktieselskab, der skal føre mediet videre.
På trods af krisen blandt gratis medierne mener Linda Als, planningdirector hos Carat, ligesom sin to kollegaer, at de gratis ungdomsmedier er stærke medier forankret i ungdomskulturen og med en høj loyalitet blandt de unge læsere set i forhold til læsningen af fx dagblade.
- De gratis ungdomsmedier har deres klare berettigelse og kannibaliserer ikke på andre mediegrupper og til dels heller ikke på hinanden på grund af deres distributionssystem. Naturligvis er der de massive konkurrenter indenfor uddannelsessystemet, hhv. Tjeck og Chili, og indenfor musik Gaffa og Nat & Dag, men alligevel formår fx Tjeck/Chili oftest at komplementere hinanden, siger Linda Als, der vurderer, at omsætningen for gruppen af gratis media udgør en meget lille del, dvs. under en procent af mediebureauers samlede omsætning. Desuden bliver der indgået mange barteraftaler og ydet store rabatter, og det skaber en stor forskel mellem bruttoomsætning, som er baseret på listepriser, og reel nettoomsætning fratrukket rabatter.
Susanne Melgaard Petersen mener det er svært at give et bud på omsætningen, men kigger man i Gallup Adfact for 1999 (annoncer over 250 mm), så har media som Chili, Tjeck, Film Guide, Gaffa og Ud & Se tilsammen en annonceomsætning i listepriser på omkring 60 millioner kroner.
- Det er altså ikke småpenge vi taler om, hvis vi lægger omsætningen for de andre gratis media til denne attraktive målgruppe, siger hun.

NæSTEN GRATIS BLADE
Internettet er et godt eksempel på et gratis medie, der har fundet sin plads og det vil i fremtiden også præge udviklingen af hos de etablerede mediehuse. Dagblade, som f.eks. JyllandPosten har også gratisdistribution af både Shopping og Ejendomme. Susanne Melgaard Petersen tror dog ikke de store bladhuse vil gå ind på dette gratis marked.
- Men både Her og Nu og Kig Ind har med deres pris på 10,-, bevæget sig i den gratis retning. Set under et satser de mere på volume, og er ikke gode til subkulturer, siger hun.
Niels Egerup fra OMD er enig i betragtningen om, at de etablerede mediehuse også har to næsten gratis media med de to ugeblade, men han tror heller ikke, at de vil bevæge sig længere ind i gratis bladkoncepter.
- MTG har selvfølgelig haft succes med deres gratis aviskoncept Metro. Generelt er problemet, at der ikke er nok penge i det. De store bladhuse ønsker profit, og vil kun lancere nye media, hvis de kan afsættes til et massemarked. Og gratis media er oftest kendetegnet ved at være meget specifikke på målgruppen og ikke en pengetank, siger Niels Egerup, der mener at der stadigvæk vil være ildsjæle, der ikke tager hensyn til de økonomiske konsekvenser.
- Derfor vil vi også i fremtiden se flere nye gratis media. Medierne vil overleve både på taldokumentation, men også på en mere kvalitativ vurdering i forhold til bladets indhold, layout og ikke mindst hvor god deres profil er i forhold til lignende medietyper. Det er dog en ulempe, hvis de ikke kan dokumentere deres styrker, siger han.
I fremtiden vil det stadig være de unge målgrupper der er de mest interessante for gratis media.
- Men derfor kan vi sagtens forestille os media inden for andre alderssegmenter, hvis blot de evner at skabe sig en klar profil, for man skal have råd til at være gratis, siger han.
Susanne Melgaard Petersen fra CIA tror, at vi i fremtiden kommer til at se mere emnerelaterede media som eks. det gratis Gamez Magazine og Blochbuster's magasin.
- Det næste kunne godt blive “Internet.magasinet - Guide til Internettet“. Forbrugerne bliver hele tiden mere bevidste omkring det at skulle betale for de informationer, man modtager. For i takt med informationssamfundet er vi blevet forvænt med, at informationer sagtens kan være gratis, siger hun.