Circle K og Børns Vilkårs fundraising-kampagne, Børnekaffe, rejste en million kroner, og det betyder, at BørneTelefonen nu kan udvide åbningstiden.

Det var også meget præcist målsætningen, da kampagnen – som Uncle Grey er det kreative bureau bag – blev lanceret.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Resultatet vækker begejstring hos Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen:

- Vigtigst af alt betyder kampagnen, at endnu flere børn og unge nu kan få gode råd, trøst og en voksen, der lytter – også om morgenen, lyder det fra Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, i en pressemeddelelse.

Før Børnekaffe-kampagnen havde Børnetelefonen åben fra klokken 11.00 til 02.00, og med de penge, kampagnen har rejst, er åbningstiden nu udvidet fra 09.00 til 02.00. 

Kampagnen med Børnekaffen, som kunne købes hos Circle K i hele landet, kørte fra december 2018 og ind i foråret 2019. 

For hver kop Børnekaffe, der blev solgt, gik fem kroner til at udvide BørneTelefonens åbningstid, hvoraf kunden betalte den ene halvdel og Circle K den anden. 

- Vi er utrolig glade og stolte over, at det med Børnekaffe-kampagnen er lykkedes at samle penge nok ind til, at Børnetelefonen kan udvide sin åbningstid om morgenen. siger Mette Uglebjerg, administrerende direktør i Circle K Danmark i meddelelsen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hædret som årets fundraising-kampagne

Ud over at kampagnens målsætning blev nået, kan Circle K, Børns Vilkår og Uncle Grey også glæde sig over, at Børnekaffe-kampagnen netop har vundet årets udgave af Fundraisingprisen.

Kampagnen var blandt tre nominerede ud af i alt 22 indstillede. Prisen uddeles af indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO, der ”ønsker at fremme den gode fundraising”.

Valget af Børnekaffe-kampagnen begrundede juryen blandt andet således: 

- Kampagnen er en flot materialisering af et virksomhedspartnerskab, som viser at der virkelig er penge og reach at hente i godt eksekverede partnerskaber. Takket være en god idé, et godt partnerskab og en flot eksekveret kampagne kan Børns Vilkår nu nå sit mål med initiativet.

Foruden Børnekaffe-kampagnen var UNICEF nomineret til prisen for ”Fredagsslik”-kampagnen og Hjerteforeningen var nomineret for en kampagne om uddeling af hjertestartere (Landsuddeling).

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Du kan se en film fra Børnekaffe-kampagnen herunder: