Arbejdernes Landsbank er i luften med en ny reklamefilm, ”Bakker op om fællesskabet”, hvor spillere fra det danske herre- og kvindelandshold i fodbold optræder side om side.

- Vi så en mulighed i, at markedsføre sponsoraterne af herre- og kvindelandsholdet samlet i stedet for at se dem som to adskilte sponsorater, forklarer Verner Bager, strategisk direktør i bureauet bag indsatsen, Mindshare, i en pressemeddelelse.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Peter Froulund, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, var med på ideen fra begyndelsen:

- Vi kunne straks se potentialet. Ideen kommunikerer fællesskab, samarbejde og ligeværd, der er vigtige værdier for os, siger han i meddelelsen.

Slutscenen i filmen er et holdbillede, hvor landsholdsspillerne af begge køn danner et Dannebrog ved hjælp af ude- og hjemmebanedragter, og der skulle et større puslespil til, før billederne til den nye reklamefilm – der skal køre online og på TV – faldt på plads.

- Det lykkes kun, fordi alle parter købte ind i ideen og at en håndfuld af de kvindelige landsholdsspillere afbrød deres ferie for at deltage, fortæller Verner Bager, der ”er imponeret og taknemmelig for indsatsen fra alle parter”. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Går på TV for at komme bredt ud

Arbejdernes Landsbank er meget aktiv i fodboldens verden som sponsor af klubberne Brøndby IF, AGF, FC Nordsjælland og Vejle. 

Banken har desuden været officiel partner for kvindelandsholdet siden 2017, og i marts kom herrelandsholdet til. 

Landholdene spiller dog langt færre kampe end klubberne, og der er dermed færre aktiveringsmuligheder af sponsoratet på eksempelvis stadions. Derfor valgte Arbejdernes Landsbank satse på en reklamefilm på TV og online for at komme bredt ud med sit budskab.

- Herrelandsholdet i fodbold har med rette en helt særlig status i Danmark og kan om nogen samle hele nationen. Og med EM 2020 i København var det en helt unik mulighed for os, og vi gik straks i gang med at planlægge aktiviteter frem mod afholdelsen, der bliver en folkefest uden lige, siger Peter Froulund 

Lanceringen af den nye film falder sammen med flere aktuelle kampe for begge landshold, så timingen og tidsånden er helt perfekt til at markere sig som sponsor for hele Danmarks landshold, mener Verner Bager fra Mindshare.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Du kan se filmen, som Tau Lee Bjørn Rosenberg og Mads Smidt Hansen er det kreative makkerpar bag og The Base har produceret, her: