Mange troede sikkert, at de havde set det sidste til Gulddreng, da et af de senere års største pop-fænomener herhjemme begravede sig selv i februar 2018, men nu er han tilbage.

Det sker i en ny kampagne for Økologisk Landsforening, hvor Gulddreng i den tilknyttede musik- og kampagnevideo ikke bare går på vandet, men også i brechen for at redde grundvandet.

Det noget utraditionelle kampagnegreb er nødvendigt, forklarer Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Vi vil vække interesse. Og vi er nødt til at gøre det på en måde, som kan trænge igennem mængden af grønne kampagner for tiden. Det synes vi er lykkedes, siger hun.

Onsdag uploadede Gulddreng en teaser-film for den nye kampagne på Facebook, der affødte tusinder af likes og kommentarer. Dertil kommer omtale af et muligt Gulddreng-comeback på blandt andet bt.dk og Dagens.dk.

Gulddreng og Ebert i dialog

Musiker og sangskriver Malte Ebert, der er Gulddrengs borgerlige navn, er omdrejningspunktet for fortællingen i kampagnen, der i sidste ende skal få danskerne til at købe mere økologisk, så der kommer færre pesticider i grundvandet.

Fortællingen kredser om en dialog med Gulddreng, der fuldstændig har misforstået opgaven og derfor synger løs om at få danskerne til at holde op med at drikke vand i singlen "Stop Nu", der fredag udgives af Universal Music.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Malte Ebert er komponisten, og ligesom han spiller en central rolle i selve musikvideoen, så gør han det også på det tilknyttede kampagnesite.

- Vi tror på, det rykker noget at høre Maltes historie. Hans far er biolog og har arbejdet med netop vandkvaliteten i Danmark. Maltes syn på sagen kan forhåbentlig være med til at overbevise de danske øko-tvivlere om, at de også kan gøre en forskel, siger Helle Bossen.

Envision-CEO om Gulddreng: Et scoop

Hos reklamebureauet Envision, der er det kreative bureau bag kampagnen, kalder Anders Tranæs, CEO, brugen af Gulddreng/Malte Ebert for ”et scoop af en schweizerkniv”.

- Gulddreng er en dybt ironisk kommentar til en egoistisk livsførelse med dekadent og ureflekteret forbrug, forklarer han.

- Han er et billede på det, vi skal væk fra. Over for ham står Malte som ambassadør for det præcis modsatte. En ung, fornuftig og i øvrigt meget sympatisk formidler af det økologiske budskab, fortsætter Anders Tranæs.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Ingen løftede pegefingre

Kampagnen kommer i kølvandet på de senere års udvikling, hvor flere danske drikkevandsboringer har måtte lukke grundet pesticidfund.

- Budskabet skal bredt ud, men vi ved, at Gulddreng har en ung fanskare. Derfor er det særligt vigtigt, at det ikke bliver en skræmmekampagne, der efterlader én modløs og trist. Målet er et smil på læben og en forståelse for, at det økologiske valg nytter, siger Victoria Klougart Wildt, der er Senior Copywriter fra Envision.

Den nye kampagne er sidste del af en tre-årig kampagnesatsning, der har fået støtte fra EU. Den har haft til formål at hæve økologisalget i Danmark.

Envision har været bureau det seneste halvandet år, og målet blev nået i begyndelsen af 2019.

Den omtalte kampagnefilm er produceret af M2film i samarbejde med Blond Media. Du kan se den og teaser-filmen herunder:

Teaser

Kampagnefilm