Det hører til sjældenhederne at en dansk brandingaktivitet for et stort, velkendt bilmærke får massiv opmærksomhed uden for landets grænser, men det Audi Danmark opnået.

Det er sket med en aktivering af bilmærkets partnerskab med kraftværket/skibakken Amager Bakke (CopenHill).

Hvorfor har I indgået partnerskabet?

- CopenHill er en kæmpe inspiration for Audi, og visionen og budskabet med at aktivere rekreative områder på nogle af de sorteste pletter i vores byer, skal vi alle tage ved lære af, siger Morten Friis-Olsen, Head of Marketing, Audi Danmark.

- De samme visioner har vi med vores første elbil, Audi e-tron, der er med til at rykke grænserne for en mere bæredygtighedsfokuseret mobilitet, fortsætter han

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Derfor lancerede Audi i juni en række film, der kredser om freestyle ski, bæredygtighed og fremtidens arkitektur, hvor bl.a. Bjarke Ingels og en af verdens bedste freestyle-skiløbere, svenske Jesper Tjäder, medvirker.

Og især  filmen med Jesper Tjäder, der viser sin kunnen på den amagerkanske skibakke frem mod åbningen 4. oktober i år, har vakt interesse verden over.

- Filmen har fået massiv omtale i internationale medier med visninger på bl.a. BBC, L’equipe og EuroNews, fortæller Morten Friis-Olsen.

Millioner af tv-seere har set med

I alt er den danske Audi-branding nået ud til over 220 millioner tv-seere, 52 millioner læsere er blevet eksponeret for nyheden på 81 online medier verden over.

Dertil kommer 3,3 millioner video-visninger på de sociale medier Facebook, Instagram, Reddit og YouTube.

Audi har regnet sig frem til, at aktiveringen indtil videre har haft en medieværdi (Media Value) på over 25 millioner kroner.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Sælger I flere biler på den baggrund?

- Nej, vi sælger næppe mange biler med filmene her og nu, men det er heller ikke hensigten. Der er tale om branding af Audi som et bilmærke, der fokuserer på en bæredygtig livsstil og derfor satser massivt på el- og hybridbiler, forklarer Morten Friis-Olsen.

Audi ser mod København

Han kan også fortælle, at der til aktiveringen er lavet kampagnesider på såvel audi.dk som audi.com, hvor der sættes fokus på bæredygtighed og på København som en grøn metropol.

- Det er første gang, at Audi Danmark på den måde har lavet en aktivering, som moderselskabet, Audi AG, har prioriteret og bruger i forbindelse med fokus på de kommende el- og hybrid-modeller, siger Morten Friis-Olsen.

- En udløber af filmene og vores grønne profil herhjemme er, at der henover sommeren er blevet lavet international foto-content på Audis næste A8, A7, A6, Q5 plug-in hybrider med København som baggrund, slutter Audi Danmarks Head of Marketing.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Du kan se den omtalte film – som The Distillery fra Innsbruck i Østrig har været bureaupartner på – herunder:

CopenHill: Når bæredygtighed og fornøjelse går hånd i hånd