Torsdag aften kunne den danske ovenlysproducent VELUX glæde sig over to priser ved årets Danish Digital Awards til den allerede massivt prisvindende ”The Indoor Generation”-kampagne, der gik i luften i maj sidste år.

Kampagnen opnåede bl.a. 110 millioner visninger og 1,5 millioner delinger, og tidligere på ugen lancerede VELUX så ”den svære to’er”, der lige nu performer mindst lige så godt den første på samme tidspunkt i kampagneforløbet, lyder det fra en tilfreds Lisbeth Meng Collignon, Senior Director, Marketing Excellence, hos VELUX.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Den nye kampagnefilm har bl.a. over 10 millioner visninger i øjeblikket, masser af delinger og kommentarer, hvoraf langt de fleste er positive, så jeg vil mene, at kampagnen er kommet godt fra start, siger hun.

Den nye VELUX-kampagne, som & Co./NoA er det kreative bureau bag, tapper ind i tendensen til, at folk bosætter sig i byen, opholder sig meget indendørs og samtidig længes tilbage til naturen. 

- Vi er stolte af version 2 af vores ”Indoor Generation”-kampagne. Denne gang er vores ønske at inspirere og uddanne forbrugerne i, hvordan de kan genetablere deres relation til naturen, siger Lisbeth Meng Collignon om kampagnen, der atter en gang er en solid gang purpose-dreven content marketing, hvor VELUX i sidste ende får sig positioneret sig som et brand, der kan sikre forbrugerne mere frisk luft og dagslys i boligerne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Lisbeth Meng Collignon kan også fortælle, at anden del af ”The Indoor Generation” har været på tegnebordet længe.

- Det har været bestemt fra starten, at kampagnen skulle rumme flere kapitler. I det første kapitel gjorde vi mest opmærksom på, at vi var blevet en ”Indoor Generation”, da vi tilbringer op mod 90 procent af vores tid inden døre.

- Denne gang fokuserer vi mere på de mange fordele ved at indrette sig med dagslys og siger mere direkte, at når man køber et VELUX-vindue, så inviterer man naturen inden for i hjemmet, siger Lisbeth Meng Collignon.

Den nye VELUX-kampagne omfatter – ud over den omtalte kampagnefilm – bl.a. et nyt kampagnewebsite udviklet af HelloGreatWorks/NoA, der bl.a. rummer artikler med tip til boligindretning på 15 sprog.

De Thurah: En næsten eventyrlig historie

Kampagnen skildrer, hvordan børnenes forhold til naturen har udviklet sig over tid. I filmen – som Bacon har produceret og Martin De Thurah instrueret – ser man f.eks., hvordan børn i tidligere generationer løb, spillede, udforskede, gravede, klatrede og svømmede udenfor. 

De sammenlignes med nutidens børn, som i langt højere grad opholder sig inden døre, hvor de sidder klistret til tv- og computerskærme. 

- Vi ønskede at få folk til at mærke det dybe bånd med naturen, som vi alle har. Vi har forsøgt at skabe en næsten eventyrlig historie – meget taktil og sanselig i tonen og næsten symbolsk, fortæller instruktør Martin de Thurah fra Bacon og fortsætter: 

- Det er sjovt, hvordan vi vil beskytte børn så meget, og alligevel glemmer vi, at vi selv bare er børn, der er blevet voksne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Robert Cerkez, Creative Director hos & Co./NoA, fortæller om indsigten bag kampagnen:

- Den rolle, naturen spiller i vores moderne liv, er blevet markant mindre. Vi indså, at næste generation alt for ofte ikke vil vokse op, som vi selv gjorde, og vi ønskede at gøre den indsigt levende og nærværende, siger han. 

- For at forbinde os til naturen igen og minde os selv om, hvor vigtig den er for os. Vi er simpelthen nødt til at finde på nye måder at få naturen tilbage i vores og ikke mindst de kommende generationers liv, slutter Robert Cerkez.

Se den nye VELUX-film herunder: