Lars Vesbo Christiansen, Brand Manager hos Invita, har store forventninger til den nye kampagne, som firmaet går i luften med i denne uge.

Kampagnen er et resultat af det samarbejde med Envision, som Invita indledte i starten af i år.

– Vi har ledt efter noget, der på troværdig og interessant vis vil få kundernes øjne op for, hvad Invita kan, siger han. 

- Sammen med Envision synes vi det er lykkedes, og vi glæder os til at folde universet ud på tv, web, print og ikke mindst i vores butikker landet over, fortsætter Lars Vesbo Christiansen.

To afgørende indsigter

Kommunikationsplatformen bygger på en større analyse, der viste to ting:

Køkkenkøbets første fase, den afsøgende, er drevet af fascination og drømme om alt fra materialer til de små detaljer. Drømme, der for den enkelte opleves som helt unikke – også selvom de langt fra altid er det.

Og ofte er det en skuffende oplevelse at købe køkken, hvis salgskonsulenten ikke formår at forstå, forstørre og i sidste ende virkeliggøre drømmen. Salgskonsulentens rolle er med andre ord helt afgørende for følelsen af et succesfyldt køkkenkøb, og det leder til den anden pointe:

De kunder, der faktisk har købt køkken hos Invita, beskriver konsulenterne som meget passionerede og engagerede i forhold til netop at forstå deres behov og drømme og netop få dem virkeliggjort.

– Sammenfaldet mellem målgruppens ønske og det, som Invita kan tilbyde, er interessant. Ofte hører man at forventninger ikke kan indfries, når kunderne lander i butikken og skal realisere deres drøm. Men med Invita er det omvendt – her får drømmene liv og kommer pludselig inden for rækkevidde. Det er en stor styrke. Så stor, at vi har valgt at gøre det til omdrejningspunkt i kommunikationen, siger Lars Vesbo Christiansen.

Drømmen spiller hovedrollen

Invitas nye payoff ”Dedikeret til din drøm” fortæller netop den historie. Og det er også drømmene, der spiller hovedrollen i alt fra print til film.

– Monologer om materialer og detaljer lader vi andre om. Vi giver i stedet plads til magien og den fantastiske følelse, man skal have, når man investerer i et nyt køkken. Fordi folk i inspirationsfasen vil forføres, fordi Invita kan leve op til det, og fordi det rent kreativt er interessant, siger Tomas Olesen, Client Service Director hos Envision.

Det er en konstellation bestående af Shoothappens på produktionssiden og instruktør Toke Blicher Møller, der sammen med Envision står bag filmen: