Den amerikanske burgerkæde Burger King har flere gange gennem tiderne reklame-drillet rivalen og storebror McDonald’s, og nu sker det igen.

Denne gang i hjertet af København, hvor Burger King har placeret et reklamebanner lige ved indgangen til McDonald’s restauranten ved Nørreport.

Her slås det bl.a. fast, at restauranten er ”Fire Free”-zone, og det er, forklarer reklamebureauet bag, Ingo Stockholm, en henvisning til at Burger King har flammegrillet sine burgere siden etableringen i 1954, hvilket de ikke er blege for at drille konkurrenterne med.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Pointen med banneret er, at der nok er større chancer for, at en brand bryder ud der, hvor man griller bøffer over flammer (altså hos Burger King) end der, hvor man ikke gør (McDonald’s).

McDonald’s: Det tager vi med ophøjet ro

Hos McDonald’s oplyser Pia Tobberup, Communications Manager i Danmark, at burgergiganten ikke har tænkt sig at ”give igen” på reklame-drilleriet.

Derimod tager kæden det med ophøjet ro:

- Det skal de jo have lov til, siger hun.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.