Skuespiller Søren Sætter Lassen er frontfigur i en ny kampagne, der skal få danske haveejere til at tænke sig om en ekstra gang, før de bruger sprøjtegifte i de danske haver, som i disse coronadage gøres klar til en ny sæson.

I kampagnen, som vand- og spildevandsselskabet Novafos er afsender af, ser man den folkekære skuespiller Søren Sætter Larsen som den meget gnavne haveentusiast Torben, der har sit hyr med kvarterets unger.

- Det var klart, at vi skulle gribe det alternativt an, hvis vi for alvor skulle nå ind til folk. Der er et væld af gode sager derude, og alle kæmper om opmærksomheden. Det krævede en ny tilgang, hvis budskabet skulle høres, siger Mikkel Heideby, CCO og partner hos Sunrise, der er bureauet bag den nye kampagne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Han fortsætter:

- Derfor vendte vi det hele på hovedet og opfandt en karakter, som hader det eneste, man ikke må hade i verden, nemlig børn. Og dér fik vi den krog, vi havde brug for til at skabe opmærksomhed, siger Mikkel Heideby.

Søren Sætter Lassens første reklame

I den nye kampagne møder vi Søren Sætter Lassen som eneboeren Torben, der kort fortalt elsker sin have og ”hader” de børn i kvarteret, der formaster sig til at sparke fodbolde over hækken, knække stokroser og lave bremsespor i perlegruset.

Han har udtænkt en snedig plan, nemlig at han ved hjælp af sprøjtegifte i haven vil tage en grusom hævn over børnene, der kan se frem til en dyster fremtid på grund af adfærden.

Det er den første reklamefilm, Søren Sætter Lassen – der ikke mindst er kendt for sit virke på danske teaterscener og i tv-serien Badehotellet – medvirker i, og han valgte at sige ja, "fordi det er en kampagne med et budskab, som giver mening for ham", lyder det fra reklamebureauet Sunrise, der vandt opgaven for Novafos efter en pitch.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Fra lokal til regional

Kampagnen, der har fået navnet ”rent vand til møgungerne”, bæres af en SoMe-kampagne, der understøttes af regionale TV-kampagner, et kampagnesite og offline-medier.

Kampagnen blev som udgangspunkt udviklet til Novafos, der et vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, men potentialet var større.

- Da idéen begyndte at tage form, kunne vi se, at den havde potentiale til at komme bredere ud. Derfor gik vi i dialog med Hofor og en række lokale vandforsyninger for at høre, om de ville være medafsendere på kampagnen. Det ville de gerne, og vi har derfor mere end fordoblet den målgruppe, som kampagnen nu vil komme ud til, siger Bo Lindhardt, vandchef og vicedirektør i Novafos.

Du kan se den omtalte kampagnefilm herunder: