Den blev kaldt ”noget nær genial”, men noget tyder på, at Socialdemokratiets valgplakat-kampagne har peaket. 

Det viser data fra perioden fra 21. til 25. april, som Meltwater har trukket for Markedsføring.

- Langt størstedelen af den feedback, der er kommet på Twitter, har indtil videre været positiv. De redaktionelle artikler leder derimod til en blandet tonalitet i engagement og debat på de sociale medier efterfølgende, konkluderer Sarah Mai, der er Digital Marketing Manager hos Meltwater.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Tallene viser, at kampagnen peakede mandag. Og siden da har den fået et meget lille efterspil, når man ser på omtale i redaktionelle og sociale medier. 

Artiklen fortsætter under grafen...

Kampagnen er bl. a. blevet diskuteret på Twitter, hvor også flere S-politikere delte og henvendte sig direkte til politiske modstandere, da kampagnen gik i luften. På Twitter roste flere politikere fra andre partier efterfølgende Socialdemokratiets påfund:

- Det er ikke tit, jeg roser venstrefløjen - slet ikke tæt på et folketingsvalg, men jeg synes vitterligt, at denne kampagne af Socialdemokratiet er stærk. Det er godt tænkt og lækkert udført, skrev eksempelvis Liberal Alliances børne- og socialordfører, Laura Lindahl, på det sociale medie.

Kampagnen har også ført til debat på Socialdemokratiets egen Facebook-side, hvor tonen bliver mere hård. Flere benytter således lejligheden til at skyde med skarpt på partiet.  

En af dem er Michael Madsen. Han skriver i en kommentar:

- I Aalborg kommune, som har rent Socialdemokratisk flertal, har man lige vedtaget besparelser på både ældre og handicappede. Er det den måde Mette Frederiksen vil passe på disse grupper?

Den tidligere DR-profil Mette Fugl har også bidraget til debatten. I en kommentar skriver hun:

- Sammen kan vi måske også lukke bibliotekerne og gøre mindre for kulturen i det hele taget? Eller hvad?

Det data som Meltwater har trukket viser desuden, at nogle af de redaktionelle artikler, der er blevet skrevet om kampagnen, har fået en del engagement i form af kommentarer, shares og likes på de sociale medier, når artiklerne efterfølgende blev delt på fx. Twitter og Facebook.

Det er det, der kaldes det "sociale ekko". 

Data er baseret på en søgning på S eller Socialdemokratiet i forbindelse med kampagnen samt andre relevante keywords. Markedsføring har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.