Brexit er på alles læber i disse dage, hvor Englands fremtid i EU - eller mangel på samme – afgøres.

Det endelige resultat er for de fleste bare et gæt, men nu giver den danske betting-portal Bet25 danskerne mulighed for at vædde om udfaldet.

Det sker med kampagnen ”Bet on Brexit”, der er skabt i samarbejde med bureauet Uncle Grey - og esekveringen består af en EU-blå buslangside, hvor den ene gule stjerne - fordi den er placeret på bussens ene hjul - svinger ind og ud af den velkendte EU-stjernecirkel, når bussen kører.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Reklame handler i dag mere end noget andet om disruption. Derfor skal den reklame, vi laver have potentiale til at fortælle en god, tankevækkende og relevant historie, siger Martin Ginsborg, kreativ direktør fra Uncle Grey.

Og det er ikke første gang, bureauet benytter sig af bybussernes roterende hjul til at få et budskab ud.

”Forgænger” vakte global opmærksomhed 

De fleste husker nok da bureauet for partiet SF i efteråret 2016 ”blandede sig” i den amerikanske valgkamp med en bus, der hurtigt fik kælenavnet Trump-bussen.

Kampagnen var dengang en opfordring til de amerikanske expatsom at sørge for at få stemt – og eksekveringen bestod i, at bagenden af Arrivas linje 1A var dekoreret med et portræt af Donald Trump.

Portrættet var placeret, så hjulene blev til den daværende præsidentkandidats øjne, der dermed fór rundt i hovedet på ham, når bussen kørte.

Kampagnen vakte ikke bare massiv medie-opmærksomhed verden over, men sikrede også kunde og bureau flere kreative priser.

Herunder en af de sjældne ADC Cubes  – og en WARC Effective Innovation Award

Dialog vedrører alle i EU

For Bet25 handler kampagnen om, at levere budskabet om, at man ikke kun kan spille på sport, men også på begivenheder og aktuelle emner:

- For det meste spiller danskerne på fodbold, heste og tennis, men man kan også spille på mere utraditionelle ting, som fx. Brexit, siger Morten Olsen, oddschef fra Bet25.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Martin Ginsborg tilføjer:

- Busreklamen for Bet25 tapper lige ned i den dialog, som rører ikke bare englænderne, men alle EU-borgere. Og samtidig viser den på en anderledes måde, at Bet25 live betting er mere end bare fodbold.

Busreklamen, der kan opleves i den danske hovedstad, fortsætter sin tur de kommende uger frem mod den – måske - endelige Brexit dato 29. marts.

Se case-filmen her.