Lørdag 1. februar samles danskerne foran TV-skærmen for at følge med i et af årets helt store indsamlingsshows, Danmarks Indsamling, men også i ugen op til showet har indsamlingen takket være et nyt kampagnegreb vakt opsigt.

Opmærksomheden er kommet på de sociale medier på baggrund af tre skjult kamera-film, hvoraf den seneste i skrivende stund har fået knap 1.300 delinger, over 800 kommentarer og knap 7.000 likes alene på Facebook. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hvorfor har I valgt skjult kamera-grebet?

- Hele kampagnen op til showet er i år samlet under taglinen ”Lille land, stort hjerte”, og det mener vi, filmene på glimrende vis afspejler, siger Mulle Juul Korsholm, formand for Danmarks Indsamling og kommunikationsrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Filmene er skudt med skjult kamera i Aarhus, og de viser, hvordan danskerne reagerer, når de møder et forladt barn på gaden. Langt de fleste stopper op og hjælper.

- Og her har du koblingen til det, der er temaet for Danmarks Indsamling i år, nemlig ”børn på flugt”, som der desværre er mere end 35 millioner af i verden i dag, siger Mulle Juul Korsholm.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, og danskerne har siden bidraget med mere end en milliard kroner til indsamlingen, som 12 humanitære organisationer og DR står bag.

Kampagnen op til årets indsamlingsshow er udarbejdet sammen med de to kreative Heidi Volke og Olga Bastian, der også tidligere har løftet opgaven. I 2019 løb Danmarks Indsamling og bureauerne We Love People og Orchestra med Kampagne Prisen for ”The Girl Shop” ved Årets Rambuk.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Du kan se en af skjult kamera-filmene her: