Fakta Tyskland lancerede i 2017 et nyt reklameunivers, ”Grænsehandleren”, hvor den folkekære skuespiller Dick Kaysø spiller titelrollen.

De film har danskerne taget til sig, fremgår det af den seneste opgørelse over de mest populære danske reklamespots på YouTube, YouTube Ads Leaderboard 4. kvartal 2018.

Her indtager Fakta Tyskland-filmen, ”Signe og Farfar 2”, nemlig førstepladsen.

Gå ikke glip af dagens vigtigste nyheder – klik her.

Reklamen er opfølgeren til den første ”Signe & Farfar”-film, som også opnåede en førsteplads på den danske YouTube Top5. Det skete i 1. kvartal 2018.

- Vi griner jo lidt af, at vi med meget få midler har formået at skabe dette resultat og tilhørende succes, sagde Per Boesen, salgs- og marketingdirektør i Fakta Tysland, om den første ”Signe & Farfar”-film, der ligesom resten af filmene i universet er skabt af Stefan Kragh Film med et relativt beskedent budget: 

1: Signe & Farfar II

  • Annoncør: Fakta Tyskland
  • Kreativt bureau: Stefan Kragh Film
  • Mediebureau: Stefan Kragh Film/In-house

På listens andenplads finder vi en endnu en dagligvarekæde, Lidl, som i modsætning til Fakta i deres reklame ikke gør brug af kendte ansigter.

Derimod er overraskelses-effekten det primære virkemiddel i reklamefilmen, som TBWACopenhagen er det kreative bureau bag:

2. #LidlOverrasker

  • Annoncør: Lidl
  • Kreativt bureau: TBWA/Copenhagen
  • Mediebureau: Wavemaker

På tredjepladsen finder vi Stofa-filmen ”Offline Gamers”, som Robert/Boisen & Like-minded er de kreative kræfter bag. Her er virkemidlerne prank og store følelser:

3. Offline Gamers

  • Annoncør: Stofa
  • Kreativt bureau: Robert/Boisen & Like-minded
  • Mediebureau: Carat

Listens fjerdeplads går til SAS-filmen ”The Arrivals”, der har meget lidt med prankvertising og humor at gøre. Derimod har reklamebureauet & Co. skabt en film, hvor patos i form af følelsesmæssig spejling/genkendelighed er omdrejningspunktet:

4. The Arrivals

  • Annoncør: SAS
  • Kreativt bureau: & Co.
  • Mediebureau: Mindshare

Endelig vender der atter kendisser og humor tilbage på listens femteplads, der er BKI Kaffe-reklamen ”Linedancere” med komikerparret Søs og Kirsten i front.

Filmen er instrueret af Thomas Villum Jensen, og Mogens Elhauge fra Novicell er den kreative bagmand:

5. Linedancere

  • Annoncør: BKI Kaffe
  • Kreativt bureau: Mogens Elhauge/Novicell
  • Mediebureau: Carat